onsdag den 16. november 2011

En kats død. Kitte.

Har aldrig FØR forstået folk og deres forhold til deres, skal vi sige, kæledyr. I barndommen måtte vi, tre fede drengebørn, iflg vedtægten, ikke have hund og kat, hvilket børn jo oftest gerne vil have.
Fik så i egen voksendom foranstaltet en hønsegård til datteren. Vi fyldte den vist med 3 brune wyandotter, og så en dag kom naboens gravhund og massakrerede dyreholdet. 
For 6 år siden mødte en liden kat hver dag op på denne bloggers terrasse. Og i parentes: bloggermand har altid haft et anstrengt forhold til folks domesticerede og antropomorficerede skabede kæledyr. Og han har endda gjort sig lystig derover.
Nå, men katten ku det med charme og lækkert hår og maste sig på. Og efter en meget lang karenstid- man sku jo ikke spolere noget for nogen længere nede i byen, flyttede den ind, mere eller mindre. Og netop i dag er den død.  Mistrøstigt. Vi ved jo godt, at det bare var en skabet kat. Vel var det da ej.


Lars Bo Nørgaard sagde ...

Hvad skal man næsten skrive? Kitte har jo osse, på afstand, fyldt en del i min bette verden her det sidste par år. Og ved det jo så udmærket: Man bliver glad ved de små kræ. Det gør mig trist at høre. Han var en god kat.   

1 kommentar:

  1. Hvad skal man næsten skrive? Kitte har jo osse, på afstand, fyldt en del i min bette verden her det sidste par år. Og ved det jo så udmærket: Man bliver glad ved de små kræ. Det gør mig trist at høre. Han var en god kat.

    SvarSlet