Vejbelægningens historie er i lighed med jernstøbte kloakdækslers et eget stykke kulturhistorie. Særlig forsømt er asfalten. Mødte første gang ord omkring denne belægning som 6årig, hvor jeg kørte i skinnebus fra Hundested til Hillerød, -i henhold til at være basis for køretøjers hjul er der jo netop den principielle kamp mellem skinner og det skinneløse*- nå tilbage på sporet ..i toget sad et hold småberusede svenske brydere, som sang så lysteligt om MacAdam. Og faderen til bloggermand, kunne forklare at det var et andet ord for asfalt. Det studsede knægten noget over, og nogle år efter kom Mac igen..i form af macintosh som regnfrakke. Og senere igen..... Bryderne måtte have været i kamp med Ursus fra Hundested, tror jeg. Eller de stærke fra Fr.værk (Hero?).
Senere opdagede knægten en dejlig traktor fra Polen, osse benævnt Ursus. Bjørnen. Ursula, lille bjørn, er et smukt navn, synes jeg meget.
*gad vidst hvad samfundstrafikøkonomien siger til på den ene side skinnesystemernes store friktion fra køretøj, jern mod jern, stor tyngde, energiforbrug..og på den anden side de skinneløse asfaltveje, gummihjul på køretøjer...og så videre og videre-
Så er der æstetikken ..det blir en anden gang, vi tager fat i det.
en anden hæderspunden Nielsen, Vægter kommenterer:
Ja! Hørt! Og i vore dage vil jo nok kun få forstå eller fange den KSN-listige listighed med McAdam. Nyydeligt. Oh, skiønhed. Lad mig hermed døbe dit værk, ikke bitterfissen, men asfaltkussen.
Ja! Hørt! Og i vore dage vil jo nok kun få forstå eller fange den KSN-listige listighed med McAdam. Nyydeligt. Oh, skiønhed. Lad mig hermed døbe dit værk, ikke bitterfissen, men asfaltkussen.
SvarSlet