Ordet identitet får ham til at tænke sig om.
Fordi det er svært at få øje på fx
sjældne dyr
blandt tigre, et hav af krokodiller og alskens fauna.
De står helt stille og ligner et alm morænelandskab.
Ingen skibbrudne, men de skal da nok være der.
Det er et spørgsmål om tydelige signaler.
Og hvad kan der overhovedet hældes
kontrastvæske på? På døde stjerner?
På arvesynden?
På arvesynden?
Telefonopkaldet, der netop ikke kom?
Farven blå transporterer sit hav og sin fjord lige for øjnene af en.
Spejlblank.
Farven rød.
Den forliste er transparent.
Min ranke ryg hjælper med at forstå hvor-
dan vedtægterne skal skrives om: ’Hvis
skibet går på grund, følg regulativet om at en ny situation er indtruffet;
og så følger specifikation, om bovportens dimensionering, og at
den så skal justeres.
Så følger tanken om, at vi burde have valgt
en ældre og mere rutineret kaptajn. Ordene omfordeler
situationen, hvor den ilanddrevne kunne
have været den unge kvinde, der havde
vinket med tørklædet ved rælingen.
Mange
står og ligner albinoer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar