1.Corneille foragtede Racine/
2. Lessing og tildels Herder miskendte Goethe
/, som på sin side underkendte Tieck, Oehlenschlæger og Walter Scott.
3 Schiller miskendte Holberg, men blev selv underkendt
/ af det næste hold romantiske digtere/ Og så blev der
råbt Moliere efter Holberg i mange år fremad/.
4. Molbech underkendte Andersen og det gjorde han sammen med Heiberg og Paludan Müller o
g Henrik Hertz underkendte til dels -sammen med det collinske hus- Ingemann og HCA. Og
5 vaudevillefolkene Heiberg, Müller tog stikket
i første omgang og de prøver at bekæmpe/ det soranske hus/ hvortil osse hørte Carsten
6.Hauch. En vis brudflade opstår mellem
7.Carsten Hauch/ og de to fra det soranske hus,
Ingemann og HCa. Og skismaet mellem
Oehlenschläger/ og Baggesen,
8.hvor førstnævnte indførte vist nok/ vistnok ikke var lig med romantikkens 1.fase/ var det vel
9. og det burde/ nu nok ha været
Baggesen. Ja det burde
10 i den grad ha været Baggesen/ og så kom senere Branner
og Martin A Hansen, Branner og Martin A er meget ude og kun lidt inde, og så er der Karl Ove Knausgaard som tiljubles af den
samlede norske presse, bortset fra/ Kjærstad som går ind og siger/ at det ikke lige går/ for kejseren har lidt på men ikke ret
meget. Og den danske presse elsker/ krimier med langt lyst hår/ og det skal være plotbårent uden plot/ og sætninger skal beskrive Og plottet være det vi kender hvor verden er en ø lissom i løgneren, Og vi skal ha en Robinson, men Fredag myrdes/ og så skal vi en god opklaringsprocent, hvor så verden
er lappet/ og klar til et nyt mord og en ny samfundsnyttig operatør en politimand, læge, lærer, brugsuddeler , en Poirot, som sætter skabet igen hvor det stod, og hvor mor siger
det skal stå/og dér har det altid stået/ verden er en cirkel og spillet ligger i sin kasse og der er spillebrikker til og de hedder Vi tager på
rejse, og de er forsinket i lufthavnen, kør hen på hotellet/ og de skal nok blive slået hjem/ for hvis det er en rigtig bog, så bliver man til sidst slået hjem/ og konen
bliver skiftet ud hvis du lander på Vimmelskaftet og hun trænger sgu osse/ Og Fc sibbern hylder sangcyklussen Waldemar/og lidt senere siger Ingemann: kritkken er en struds, den gaber som ville den sluge poesiens svane.../HCA mit humør er slet ikke som det burde være/ og så går vi i kamp med den akademiske halvdannelse/ og kom nu hjem kære Andersen/ og nu peder høeg og Ramsland, Ejersbo/ og hvad med den smal-eller bred-skuldrede forfatterskole/ Molbech, ved jeg ærgrer sig/kritikken tav og bladene var bomstille/oppe på kongeslottet/Møstings deltagelse er vigtig og finansministeren Moltke sendte Rantzau og Collinerne efter ham/ og så er der kronprinsen./
Ingen kommentarer:
Send en kommentar