Dette opslag fra Mikael J er slettet, men IKKE af mig. Og en masse søde mennesker havde kommenteret opslaget. MEN de er altså væk, beklageligvis.
Mikael Josephsen:
Det er sjældent at et enkelt digt i sig selv burde have en pris. Men det burde et af Knud Steffen Nielsen. Jeg hørte det første gang på akademiet med Øresund i ryggen, og vidste det spillede med bølgerne. Sikke en stemme, sikke en stemme, der ikke stemmer men stemmer og en tur rundt i sygdom og liv. Fars pibe er vred, lyder gudhjælpemig en sætning. Det er sådan noget ved digte, der gør mig lykkelig. Emnet er mere alvorligt, men det kommer vi til, når hans nye digtsamling kommer. Knud Steffen er i den grad overset, men ikke underset. Vi læser med, vi ved det. Glæd jer.
Netop den der oplevelse af i lang tid at have fordybet mig i at skrive en kommentar eller flere, for så blot at se det hele blive slettet igen eller blive ignoreret totalt, er en af grundene til, at jeg ikke er på Fb mere. Muligheden for fordybelse er måske til stede på Fb, men jeg fandt den aldrig i praksis. For stressende og frustrerende efter min mening.
SvarSletKære Rune, du skriver din frustration til mig? Det undrer mig lidt.
SvarSletkh Knud
Kære Knud, jeg delte min oplevelse med Fb i forlængelse af det, du skrev, så meningen var blot at sige, at jeg var enig i det frustrerende i, at få ting fjernet som man har brugt tid på. Andet var der ikke i det. Kh Rune
SvarSlet