Digt til mig fra Søren

Søren Fauth

19. maj kl. 21.00

Knud, this one is for you, min ven!

min ven Knud siger at det ikke gør rigtigt ondt på fisk
jeg ringer til ham og spørger
om han er helt sikker:
»Ja«
svarer Knud
mens jeg sidder midt på stigningen fra Manilva til Gaucín
bøjet over styret
det er varmt
og jeg har lynet den fimsede Rapha-trøje op
så man kan se
at jeg ikke har et eneste hår på brystet
åbenbart længere fra chimpansen end visse andre mænd

»Jamen«
udbryder jeg
»det er da glædeligt
for så er fisk altså en mulighed
så vil jeg være fisk i mit næste liv«
»faktisk allerhelst flyvefisk«
jeg bander det begejstret frem
kaster det ud af kæften
Knud synes det lyder som en god idé
(den mand ved alt om fisk)
selv foretrækker han et liv som myre eller noget endnu mindre
altså større
tænker jeg.

Det går ikke for godt i dag
faktisk ad helvede til
jeg kører som en sæk nødder
er træt
ensomheden spiller også en rolle
»men ikke for fisk«
siger Knud
»hvad med flyvefisk«
vil jeg vide
»er de ikke stedt i en form for anti-gravitation?«
»joe«
nøler Knud
»men de er sgu ikke lige så graciøse som marionetdukker«
føjer han til
der er noget akavet ved fisk som kan flyve
synes han
»det vil jeg skide på«
svarer jeg
»flyvefisk forekommer mig at være lykkelige
enten svømmer de bare derudaf
eller også flyver de i lykkelig uvidenhed om deres svæveeksistens«
Knud brummer i den anden ende.

Jeg har vænnet mig til vejkanten
de sprøde forårsblomster
duften af vild timian rosmarin
pinjetræerne med de åndssvagt store kogler
det første bliver altid det næste
og til sidst vænner man sig til det
lærer at leve med det
min bare røv!

Flyvefisk er altså en reel mulighed
tænker jeg og føjer til
at det næstbedste ville være at vågne som Fausto Coppi
Knud gider ikke være Fausto Coppi
siger han
for meget menneske
for mange smerter
for megen lidelse for stor liderlighed
for stor interesse for hvide damer og amfetamin
for stor bevidsthed
alt for lange ben
for stor ensomhed
siger han
jeg vil vide
hvor mange tanker en fisk har
og hvad med tidsbevidsthed
ved fisken
spørger jeg Knud
mens jeg sveder på bjerget
at den skal dø?
»nej, ligesom koen«
(den mand ved også alt om køer)
svarer Knud
»aner den højst
at dens ophold i det herværende kun er midlertidigt«
koen har sørgmodige øjne
tænker jeg
som barn troede jeg at koen havde nulbevidsthed
som barn ville jeg være ko
som barn kunne jeg ikke forestille mig noget bedre end livet som ko
koeksistens!

Sagan har dybe
sørgmodige øjne
han blev skilt i efteråret 2018 og har kørt elendigt lige siden
bare se den måde
han pludselig giver op på
som til Paris-Roubaix
pludselig bliver Sagan
med de store
sørgmodige koøjne
ramt af meningsspørgsmålet og slår ud
tyve kilometer før mål bliver han overmandet af tvivl
tøver og giver op
»flyvefisken tøver ikke«
siger Knud
»hverken når den flyver eller svømmer!«
en skam
tænker jeg
at man ikke kan blive genfødt som Fausto Coppi med fiskebevidsthed
det ville være en evolutionær milepæl
fuck den kunstige intelligens
fuck det evige liv
fuck Homo Deus
det posthumane og alt det andet lort

Fausto som fisk derimod
det shit virker!