Kassen med legetøj, det jamrende læs. Min gamle mor siger: jeg har gemt det
i halvtreds år til, når I kommer hjem.
Mine favoritter er bl.a (tøjfiguren)
Fabdillen, der stadig pisser i sengen, når jeg ikke passer på og kommer efter
ham.
Sagde jeg ikke: ”Man ska da osse være efter dig altid. Dit lille møgdyr."
Sagt i al kærlighed, selvfølgelig.
Jeg har engang nevet den i bentøjet. Det ved ingen. Før nu. Jeg venter
altid til sidste øjeblik.
Bamsemand er børnepjat. Og så kranbilen der bare er så skrammet, at man
ikke ka være det bekendt. Tænk hvis der kom gæster, fx farmor, og de vil
se hvad man har. Det skal man bare ikke sige ret højt, mere stille, inde
i hovedet.
Jeg skammer mig over det meste af det. Det barnlige kommer af nederlag,
står der i bogen.
Den kutter min far havde, skal jeg ha eftergjort i et eller andet
materiale.
På kirkegården er der kun en meget lille sten.
Men der er plads nok til dem begge. Jeg rører en æggesnaps. Min bror har
lært mig at komme cacao i. Den laver vi, når vi er alene.
Man har sine egne børn. De kører med post eller læser på universitetet. Jeg
gik selv rundt med vildt mange breve, med breve som jeg ikke selv havde noget
forhold til i flere år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar