III del af treleddet størrelse

III del af treleddet størrelse

Jean Alonso, som vi berørte forleden, halverede sin hustru og sin elskerinde hver dag. Først to halvdele, så fire fjerdedele, så otte ottendedele og så fremdeles. Sådan hed det sig. I det mindste billedligt talt og måske mere end det. Han  og hun levede som et artistnummer. Først blev hun savet over på langs og sat sammen igen efter forestillingen, men alligevel ville hun på et tidspunkt blive fundet sådan delvis restitueret, og man vil kunne udpege sårdannelser sådan at det lange længdesnit ville være længst fremme i sin ardannelse og så dernæst det tværgående og noget yngre snit ville også rent lægearkæologisk kunne fastlægges til at være af nyere dato. De var tilsyneladende lykkelige med hinanden. Og var det basalt set  et illusionsnummer eller var det en forbrydelse? Som med pigen Bernadette af Lourdes også dér kunne man være i tvivl: var det en autentisk historie. Havde hun set Madonna. Eller troede hun det kun.  Det er måske ikke der det ligger.

Det var efter fælles overenskomst.

Godt nok lå der en dobbelthed i Alonsos syn på det kvindelige. Men indimellen, faktisk det emste af tiden, følte han ikke, at han havde forbindelse til verden. Han følte at han forsvandt.