Fredagsdigtet af Knud Steffen Nielsen.
**
De kender det, min Herre, man ligger i badekarret med 37 grader varmt vand.
De selv har osse 37 og den der fornemmelse af at svæve eller
at mærke kroppen forsvinde. Og først når vandet igen afkøles,
vender organer
og lemmer tilbage.
Man mister sig selv hver gang, men så melder verden sig så lykkeligt
eller ulykkeligt, og man stiger op.

Jeg plejer at foretage de samme rituelle bevægelser igen og igen. Som
havde jeg set det hos andre.
Overholder kødannelsen.
Slår op under conduct, hvor der står, at hunderacen i år er Breson frisee,
og så er det sådan.
“Plejer” er et led i sammenhængskraften.
Er sammenhængskraften.
Jeg forsøger at opnå samme temperatur som tingene og som mine venner og naboer.
Hækken skal klippes inden Sankt hans.
Jeg forglemmer mig, når jeg er opslugt.
Jeg kan ikke få kropstemperaturen helt op til det rette niveau.
The following two tabs change content below.