Hvad holder sammen på det sprukne. Ja, om hævnen, der skal sætte knappenåle omkring kravetøjet på alle i slægten, han blot aner må være i spil.
Han bliver siddende ved branddøren. Han laver hele figuren med fingrene hen over panden. Tap-tap og klip-klip. Men hans hænder er osse omkranset med spidse genstande. Men faktisk gider jeg ikke snakke med idioten.
Dansetrin. Nej det tror jeg ikke lige. I rationalet indgår klima og hektarstøtte. Og landets km2 i forhold til udvaskning.
Det skifter.
Han ser askeskuffer, hvor jeg ser en lilje.
Sådan citerer han sig selv. Som jeg citerer mig selv. Han citerer ord om storsind. Nærmest lagt i munden på mig. Han kan de fleste nationale deklarationer på fingrene. Det er rationelt.
Men det handler ikke om det rationelle.
Om så han dyppede hænderne i harpiks ville intet komme til ham. Han står alene.
Han er til 2 og 2 og hvis vi ganger ud. Og til sidst skal det hele rummes i en hel sætning.
Og dér kommer det til problemet. Han forstår ikke ophør, for til det største tal kan man altid lægge et tal mere på.
Men det er måske alligevel mig, han citerer uden blusel. Siger jeg. Også det er en del af sagen.
The following two tabs change content below.