fra Louise Juhl Dahlsgaard....jeg låner lige et lille stykke

fra Louises FB:


Jeg drømte, at jeg deltog i en Åben Klasse med overskriften "Kunstens virkemidler," som Peter Ålbæk og Lars von Trier stod i spidsen for. 
Peter Ålbæk sagde, at kunstens rolle var at nedbryde og overtræde grænser - også de personlige. Han mente, at kunsten først for alvor blev interessant, der hvor kunstneren selv lod sig overraske af værket. Så tog han en en grensaks, der hang på en krog på væggen, og klippede Lars von Triers øre af. 
"Det her værk kunne for eksempel hedde: Fra van Gogh til von Trier," grinede Ålbæk. 
Lars von Trier måbede. 
Der løb blod ned langs hans hals. Det var meget virkningsfuldt.

Sielen 44

F-digt

Fredagsdigtet

Foto: Foto via Wikipedia

Knud Steffen Nielsen

2. december 2016

0

SHARES

Del på FacebookTweet

Fredagsdigtet af Knud Steffen Nielsen.

**

De kender det, min Herre, man ligger i badekarret med 37 grader varmt vand.

De selv har osse 37 og den der fornemmelse af at svæve eller

at mærke kroppen forsvinde. Og først når vandet igen afkøles,

vender organer

og lemmer tilbage.

Man mister sig selv hver gang, men så melder verden sig så lykkeligt

eller ulykkeligt, og man stiger op.
Jeg plejer at foretage de samme rituelle bevægelser igen og igen. Som

havde jeg set det hos andre.

Overholder kødannelsen.

Slår op under conduct, hvor der står, at hunderacen i år er Breson frisee,

og så er det sådan.

“Plejer” er et led i sammenhængskraften.

Er sammenhængskraften.

Jeg forsøger at opnå samme temperatur som tingene og som mine venner og naboer.

Hækken skal klippes inden Sankt hans.

Jeg forglemmer mig, når jeg er opslugt.

Jeg kan ikke få kropstemperaturen helt op til det rette niveau.

The following two tabs change content below.

Kugeln og migself

 Hvad jeg mimer?  Den største poetik. Muldvarpen ved intet om den jordvold, den forårsager og kast med græsset. Det irriterer mig vildt.

Jeg står med sekunder til alle sider. Jeg tænker på at gøre huden smuk. At motionere. Glemmer at pengene ikke er der. Den slags cash, som jeg jo netop har kastet i alle de retninger, hvor der er sekunder.  At skønhed unddrager sig. Og jeg definerer endikke begrebet. Jeg ventede etellerandet og kæftede op, mens jeg ventede.

Jeg sagde: og hvis jeg glemte at slukke lyset, så er det, du kan se. Det betyder jeg venter og afventer. Noget med skæbne. Det er monster, af ord, som forlader min kæft, skabt af vrede. Min skæbne er vrede. Af vrede kan så formes monstre og gespenstre, som sådan labyrintisk sættes i verden. Jeg føder min undvigelse.       

Så smukt i undvigelsen. Hold dog op. Det kan ikke gå galt, tilføjede han nervøst.   

Barnets ABC

Brev fra far til lille Ejner.

Kære Ejner,

Far leger med tre små børn. Det ene barn hedder Asta, det andet hedder Mikkel, og det tredje hedder Mogens. Og de har dukker og heste og meget legetøj. Og de går ude i sneen, og de hører om buk Bruse og om hønen, der skulle have nye sko, og om englene i himlen; og de morer sig og ler.

Og de børn er så artige, så artige; og de skriger aldrig, nej aldrig; og de tager aldrig skoene af; og de rører aldrig tændstikker. Og fordi de er så artige, får de lov til at køre med hesten og til at kælke med Hanne.

Men far er så bedrøvet, fordi han er så langt borte fra Ejner. Og nu må Ejner skrive et langt brev til far og fortælle om mor. Og så må Ejner kysse mor og være god mod mor, og være far, mens far er borte.

Men far kommer snart hjem igen til Ejner, så skal Ejner rejse far i møde med hest og med jernbane.

Far vel!                                                                                        

Far.

Digtbrev til P og Lilly

BREV nr 3

Kære P og Lilly, hvordan skal jeg nogensinde komme til

at holde af den blinde pige igen.

Kan hun, ikke dig Lilly, du ved hvem, længere sætte sig ind i dyrenes

situation og udrugning af  Naturværdier. 

Den tid det har taget mig at slå

smut og vente på den sidste ring. Kræmmerhuset knirker. Det

kan alle høre.

 Men kan man se høkeren for sig? Ved de, hvorfor

han ikke bliver taget alvorligt.

 Hvorfor han ikke ville, og aldrig vil,

danse den første Dans. Nogensinde.Ikke før det runde barberspejl var taget ned.

Og siden måtte have lyset slukket. 

Til det meste. Vi kan jo bare

snakke om det. Har kæberne

ikke samme lyd som Bilka? Og så en lille mønt i, som hvem får igen?

Nu rækker konen lagkagen frem. Hvem tager

først. Den der kommer ud og står i døren slår de andre

på ryggen. Måske pigen har hørt det. Fordi hun ikke kan

se, skal

det vel

Bare lige prøves.

Er det måden?

Åbenbart og det for enhver.

 Ja, ja en hilsen blev det da til.

Skolebrev, brev til klasselæreren

SKOLEBREV 

Kære Fru Klasselærer Birthe Joh.

Jeg ville da så forfærdelig gerne vide hvad meningen er med at smide Poul

ud i snart hver time. Hver gang der er natur og teknik og dansk så er det bare ud

af vagten. De andre lærere har ingen problemer med ham. Regnelæreren sagde

sidst ved konsultationen, at han aldrig havde problemer med Poul. Poul er

en frisk dreng, og selvfølgelig snakker han, hvis han keder sig. Så må du

jo prøve at motivere ham. Jeg ville sku hellere ikke sidde på min stol,

hvis ikke jeg lærte noget.

Jeg kunne tabellen allerede i 1.kl. og hvad kan han? Ikke spor. Når han

kommer hjem, spørger jeg altid om han har lektier og han siger nej. Det

betyder altså, at han ikke får det mindste for. Hvordan skal han så lære

noget. I øvrigt har jeg snakket med mange andre forældre og de giver mig

også ret i, at det for dårligt, at du ikke engang kan styre sådanne drenge,

der måske har lidt ild i rumpen. Derfor er mit forslag og jeg har opbakning

hele vejen rundt til at vi allerede har arrangeret møde, hvor vi vil finde

ud af hvad vi skal stille op med den oldnordiske form for undervisning med

kæft trit og retning. Jeg har i dag underrettet skolens inspektør om vores

utilfredshed med din måde på det. Min dreng siger også at han plejer at

række hånden op inden han siger fra. Det kan godt være at hans bøger og

hæfter ikke altid lige ligger fint i tasken, men det kunne jo være du

skulle tage en snak med klassen, om hvordan man pakker en sådan. Der er jo

tid nok til at underholde med klassens "store" problemer, de er jo af en

anden type kan jeg se, nu hvor mobning er blevet så in. Og det er Poul, der

er skurken i dine øjne. Jeg ved hjemmefra, at han ikke råber efter nogen,

hvis ikke der er sket noget først. Og Malene, der er på programmet tidligt og

sent, er uskyldigheden selv, ikke? Måske skulle I snakke lidt om fedme og sund

 mad, så kunne det være at hendes mobbeproblemer forsvandt af sig selv. Og

det er jeg ikke den eneste der siger. Mine vægtproblemer, hvis ellers vi havde

det, og mine to børns er da vist vores ansvar.

Hvorfor følger du ham for resten ikke med på kontoret, når du sender ham

derover.

Vi vil meget nødigt se dig føre klassen videre frem de kommende år. Vi vil

gerne have nogle yngre kræfter, der kan tåle en frisk tone og motivere

måske nogle af de lidt ivrige drenge. Drenge er jo drenge, og det skulle vi

ikke s

 gerne have lavet om på. Vi vil gerne have du møder op i aften kl

19.30, så vi kan få tingene ordnet.

Det med ruden du beskyldte Poul for var faktisk ikke hamselv, men han blev

rent faktisk overfaldet lige inden af en af de andre, som jeg ikke lige har

navnet på, men tror du at man så lige bagefter ved hvad man gør. Og mht

forsikring, så tror jeg ikke du skal regne med vores deltagelse. Beklager;

skolen må jo have en forsikring eller dække det selv, når man har med

levende mennesker at gøre. Ib og Bodil Madsen og mange andre 4.b

Brev om hus

BREV OM HUS

Kære Svendsen,

Et styk hus klart, Sdr Øksne, lettere brugt, som man siger; Pantebreve af dem som sædvanligt. et tilbud til nogen friske unge mennesker, der kan bestille noget.

Vi skal nok være lidt hurtige, de offentlige  har forfærdelig travlt i øjeblikket med at ødelægge  forretninger. Jeg har måske et par lejere på hånden, de er på vej fra sædvanlig kommune, du ved, og hvis du er hurtig, så kan vi klare det så sent som i morgen

Hilsen Erik C  (Skindlappen,ja, og Køkken-Erik, alle de navne vi slyngede os om med dengang). Vi har jo handlet en del ægte tæpper med hinanden. 

Erik Christensen

(du har mig på mobilen.)           

Det unge menneske Peter Mouritzen skrev sådan for velsagtens 5 år siden:

Det unge menneske Peter Mouritzen skrev sådan  for velsagtens 5 år siden:

 Knud Steffen - jeg er begyndt at sælge billetter til dit hoved lissom i den der film om hovedet af John Malkovich.

brev til Alvin...om seksualundervisning

Kære Alvin, jeg berørte barndommen en smule forleden…..

Det var under den eneste seksualvejledning, der nogensinde er blevet lukket ud i de sarte ører på de to store knægte, på vel 10 og 12 - og det var virkelig en seance omkring blomsterne og bierne og jeg-skal-da-lige, så sagde patriarken:

Vi springer alt det der over med blomsterne og bierne og de farlige piger og manden med den åbne frakke, for det kender I jo godt. 

Nej, nu skal jeg fortælle jer om den lille skrutryggede bornholmer, jeg sejlede med under krigen på Fladen.

Når han var i det hjørne, hvor damerne blæste ham i næsen, så var han og hans underliv oppe i duren, og som han selv sagde- så meget, så han kunne skære i glas. 

Et stærkt og godt anskuelsesbillede.

Det var det- undervisningen ovre.   

brev fra Alvin

Kære jens,

min nabokone har spurgt, om jeg ville holde øje med hendes kæledyr, en kat, en hund, en dværgpincher og en undulat, katten er en bulldozer,  fodret totalt vind og skæv. Og hunden omtrent det samme.

Det sagde jeg ja til. Men havde jo ikke lige regnet ud, at hun ringer hver aften og hver formiddag for at høre til dyrene, og i går skulle jeg hente hunden så den ku gø ned i røret og høre ”moders stemme”.  Ja, du hørte rigtigt.

Og sådan kunne vi fortsætte;

Nu kom hun og hendes ”fyr” (71 år, fyr) hjem i går nat fra en ferietur, Og de havde vækket katten og hunden, efter at der var hentet engelsk beuf i fryseren, og så havde man smidt den i ovnen (ikke katten).  Og så kunne gildet gå i gang.  Konen fortalte mig det lige før, da jeg var ovre med post.

Vi snaks    Alvin

Alte Sachen

strindberg pixeleret

Ejler Nyhavn oversættelse af HölderlinsTårndigte

 · 

Ejler Nyhavns oversættelse af Hölderlin

FORLAGET WUNDERBUCH

3 timer · 

NYHED!

Friederich Hölderlin: Tårndigte

Friederich Hölderlin er en uomgængelig skikkelse i europæisk idéhistorie og 'Tårndigte' et litterært mesterværk. Tårndigtene er oversat af Ejler Nyhavn og introduceres af Jørn Erslev Andersen i bogens udførlige efterskrift. Peter Brandes illustrerer med otte fotografiske værker.

Du kan købe bogen for 349 kroner hos din lokale boghandler.

Læs mere:  http://forlaget-wunderbuch.dk/taarndigte.html

Synes godt omVis flere reaktioner

KommenterDel

Troels Emig, Lars Bo Nørgaard, Maja Lucas og Caspareric lille Hald-seminar

tavl 222

komponist fra halsen og opefter

gamle aviser

Fra Poul (G Exner) Tak for tilegnelsen.

Poul G Exner

18 timer · 

Kobpernikus var en astrolog også forstået og kaldet for astronomi, som levede før os andre mennesker. Han er berømt fordi han opdagede at stjerner udgør en del billeder - de såkaldte stjernernes billeder, men altså ikke som når vi tager eller laver billeder, og derfor må de ikke forstås på den måde, og fordi han også opdagede eller indså at solen står i center af rummet. Det man den dag i dag forstår som et helioscenterisk livs indstillet syn på tingene i kosmos og væren som sådan. Den berømte mand led af den skæbne at blive gjort forbudt af kirkerne i Riget Rom, eller mere dét han lærte folk at han blev sådan forbudt For et livssyn som er indstillet til eller på at gud ikke findes er ikke intergrertbart eller særligt fleksibelt med troen på noget som helst, men jeg ved ikke hvorfor. Men grunden til at Cobpernikus er levende for os den selvsamme dag i dag som tidligere sagt og indkredset omkring skyldes alligevel det han sagde. Han sagde så nemlig, at den alligevel gør det!

Her er linket

Til Knud Steffen Nielsen
<3

Synes godt 

F-digtet

Fredagsdigtet

Foto: Foto via Wikipedia

Knud Steffen Nielsen

2. december 2016

0

SHARES

Del på FacebookTweet

Fredagsdigtet af Knud Steffen Nielsen.

**

De kender det, min Herre, man ligger i badekarret med 37 grader varmt vand.

De selv har osse 37 og den der fornemmelse af at svæve eller

at mærke kroppen forsvinde. Og først når vandet igen afkøles,

vender organer

og lemmer tilbage.

Man mister sig selv hver gang, men så melder verden sig så lykkeligt

eller ulykkeligt, og man stiger op.

Jeg plejer at foretage de samme rituelle bevægelser igen og igen. Som

havde jeg set det hos andre.

Overholder kødannelsen.

Slår op under conduct, hvor der står, at hunderacen i år er Breson frisee,

og så er det sådan.

“Plejer” er et led i sammenhængskraften.

Er sammenhængskraften.

Jeg forsøger at opnå samme temperatur som tingene og som mine venner og naboer.

Hækken skal klippes inden Sankt hans.

Jeg forglemmer mig, når jeg er opslugt.

Jeg kan ikke få kropstemperaturen helt op til det rette niveau.

The following two tabs change content below.

dobbeltbundede kræfter

Om Kemo....  minder mig om digitalis (død og hjerte), pølseforgiftning (stærkeste gift og botox til de øndigste kvindelæber) og den slags med dens dobbelte mulighed som dræber og helbreder. Listen kunne jo fortsættes med alverdens sager, selv et stykke rebs dobbelte væsen.

Borums papir ..hvorfra ved jeg ikke...men skrevet til anmeldelse af Farven Godot..... dengang

Første digt om Hr Pullert

Hr Pullert syllogismer lige. Det tjener jo sikkert  et godt formål.

Måske drejer det sig bare om hvem der skal tage opvasken.  Hr Pullert leger ex auditorio ude i køknet:

"Morlille er en opvaskebalje.

En opvaskebalje kan ikke vente med at få tallerkner og beskidte gafler ned til sig. Ergo må morlille skynde sig at tage opvasken". " Morlille er en tinsoldat. Morlille har kyssemund. Tinsoldaten er en bette røv med kolde kysselæber. Han gider ingenting. Ergo gider morlille godt alligevel, kan jeg se.”

Jeg mener: ergo er opvasken morlilles.

Og videre: Mine forskningsresultater indeholder 12 teser, der alle holder vand. Jeg har ganske vist måttet modificere nr 4 der siger:

Det ses let at resultatet er validt og korrellerer med det i forvejen kendte.

Det viste sig, at det ikke var bekendt at Caymankrokodillerne får tænder 3 gange. Det var ellers afprøvet på mus.

Kulturelt indslag i planen

Kulturen

Hestevæddeløbssporten

Regeringen vil sikre gode vilkår for hestevæddeløbssporten i Danmark og vil derfor liberalisere spil på hestevæddeløb. Hestevæddeløbssporten skal have mulighed for at omstille sig og vil derfor i en overgangsperiode modtage støtte svarende til den nuværende støtte.

digt om sjæl og pigment

t-shirt fra før

mine ord til Lars Bo N-bog

(lars bo nørgaard)

• Start
• *

mandag den 9. juni 2014

Knud Steffen Nielsen om tekstdelen af 'Bålene brænder':

Grammatik nr 16, katalogagtigt.

 en beskrivelse af Lars Bo Nørgaards fine skriftark set i troperne.

Forbi ud til Ganges og er tilbage styrtende gennem disse gader af støj omfavnelser om vi vil det eller ej her kan jeg bo her bor jeg nomade på stedet længst ude i nerveenderne tumler vi igen og igen ned mod ghatsene vi så hænder og fødder stikke ud af flammerne på flodbredden et hoved og håret fangede ild huden svedet 

(et lille fragment og min snakken herunder giver vist først rigtig mening, når man har arkene hos sig som eksempelmateriale på det, jeg pludrer løs om nu).

Normalt er jeg ikke til rejsebøger eller pindemad, men dether er noget andet.

Lars Bo Nørgaards skriftark fra Indiensrejse (med gode stregtegninger af Troels Emig) er nemlig ikke det.

Det er fra rejsen, men ikke på den måde. Det er ikke afrapportering. 

Afrapportering er journalistisk tænkt over det, som hændte - og beskrevet som sådant.

Lad mig forklare langsomt og en anelse omstændeligt og trægt.

Jeg vil prøve kun at være teknisk og vælger at tale om noget, jeg vil  kalde TEKST-Præsens  og Samtidighed.

Hvordan kan man bringe en samtidighed ind i en tekst?

 Det vil sige samtidighed ind mellem læser og tekst.

… er bl.a. noget med at fjerne hierarki mellem hovedsætninger og bisætninger og en hel masse mere, som vi ser på om et lille øjeblik.

Der er for mig som  læser en mulig bringen sig i højde med tekstens præsens -  og blive en medrejsende, hvor man i tidsfølge følger den rejsende på rejsen.  Og fordi teksten mimer en sansningernes kommen og gåen.  Selvfølgelig ved man godt, at plottet i én forstand har fundet sted, og at det er sporet fra det man får.

 Men på samme tid får man på en anden måde konsekvensrækkerne i den rækkefølge, man læser sig frem.  Det gør man jo altid i roman, ikke?  Hvor adskiller det sig i en standard plotbåren registrant som adskillige romaner gebærder sig i og så dette?

 Kontrakten er en anden her. 

Men lad mig lige forlade det et øjeblik og kigge på strategierne, hvor man mimer en tekstens præsens.

1) Ved Eliminering af de hierarkier, som sætningsopbygning  normalt har.

a)

Fx i hoved-og bisætningers hierarki.

Det kan så angribes, ved at kommaer og punktummer more or less er smidt bort. (sådan stein-agtigt). Det giver bl.a. et flow. Og et ganske særligt fluktuerende flow. Men det gør det naturligvis ikke alene

b)

Ved glidende metaspring til siden i forhold til det plot, der ligger og lusker på tekstfladen.

b)

Ved reduktion af sammenkoblinger som konjunktioner, dvs bisætningsindledere som fordi, hvis, hvis, når, da, så, selvom.. Og det igen i flowens tjeneste og i det præsentes tjeneste.

c)

Ved underbetoning/eliminering af kausalitet bl.a  ved at eliminere nogle af de omtalte fordi'er, hvor de ellers var forventelige. Men først og fremmest ved sømløse glidninger i de skift, som uvarslet kommer.

  Og præmissen for at angribe kausaliteten skal lige med, for erkendelsesmæssig foregår fx sansning ikke nødvendigvis kausalt in the first place......Sansning og det at bevæge sig rundt derude i verden er ikke bundet op inormsætningsskema kørende i Vægtigt subjekt- Vægtigt verbal- adverbial-skabelonen (ved godt, at der variationsmuligheder og inversion og fremskudt forfelt mm):

   operatør//verbal +objekt//adverbialt,.  DET er hovedskemaet. Det er godt og organisk og naturligt og funktionsdueligt, MEN er konvention.

Poul fangede en fisk med de bare næver en herlig sommerdag.

I sansningen herover kan hvert led være det primære i situationen. Fisken kan, sommerdagen kan, næver kan, Poul kan. I hjernens pêle-mêle.

For
Når man sanser something sådan i løbet af en dag. Så befinder omverdenen sig i en mere eller mindre diffus tåge af farver, lugte, former etc… i det øjeblik er der ikke et hierarki af pegen på mig som vægtig plotbærer.Det vil sige Jegpersonen i en fortælling…det som ellers  alm sætningsskemaer tilsiger  i  sin normale taxanomi.  Norm-standarden: hovedperson (x) personens dynamik ud i verden (o) og  adverbiale biomstændigheder (fx intensitet, måde,etc)  ”Han plukker en klokkeblomst”  det er hovedstrukturen i alm sætningsskema plus varianter.   Men i mødet med omverdenen behøver det ikke at være sådan i sit skema.  (Selvom sprogets norm siden vores barndom slår tilbage og får os til at tale ret meget i det hierarki)  og deri ligger osse en normativ kausalitet.  Er det mig, operatøren, der plukker, og plukker en blomst. Ja, det er det osse, men sansningens rækkefølge og sansningens katalysator og sansningens scene-setup er ikke nødvendigvis  den .  Vi kan lige så godt vende den om, ja helt omvendt,  og sige: Verden møder os, en blomst rækker sig frem, jeg bøjer mig ned, og jeg snupper den velduftende genstand.  Ved intentionalitet er jegfortælleraspektet nok anderledes.

d)

Ved metakommentarer, hvorved læseren næsten får udleveret en pen i en samtidig  medskriven

e)

Ved andre direkte procesmarkeringer, hvor man bliver inviteret ind i skrivningen. Og hvor der er modifikationer som nok, sikkert, monstro, måske, kunne være,   er der også tale om en slags invitation ind i skriveprocessen, da den slags ubestemthedsmarkeringer giver anledning til læseren til at bekræfte eller afkræfte og meddiskutere uvishederne

f)

Ved brug af den normalt grimme og udanske gerundiv (i form af lang tillægsform, men ikke adjektivisk, men verbalt) i stedet for finitte verber. Hvor gerundiven verbalt kobler sætningshandlinger mere inkorporerende organisk sammen, da den peger tilbage på subjektet. Hvis det var et finit verbum, markeres den ny sætning netop som ny sætning, og dermed kommer der et tydeligt sporskifte.

Eksempel (*Forbi ud til Ganges og er tilbage styrtende gennem disse gader af støj)

g)

Ved at standse op, inden en tanke, en refleksion er færdiggjort .

h)

Og andre selvafbrydelser.

i) Og ved direkte henvendelser ud af teksten til læseren

j) Ved at alle disse inkorporerede træk indgår samlet i en ligeværdig del af tekstens  fremadskriden.

k)

Ved det jeg vil kalde prosaens enjambementer, i poesien er et enjambement, hvor linjebruddet både stopper og samtidigt fører handlingen videre i en ny bevægelse, men som samtidig medbringe den netop læste linje som en slags bagage, kontrabande, så flere betydninger glider ind over hinanden.  Praktisk kræver det –igen- at et punktum eller komma er fjernet. (* et lille eksempel ses her nederst:…her bor jeg nomade på stedet længst ude i nerveenderne> tumler< vi igen….) ”tumler” indgår både til højre og til venstre.

Jeg ser de små ord-vejrhaner snurre rundt og trække betydning fra den ene linje til den næste og tebavs igen.   Nævner lige Gertrud Stein igen, og hendes pludselige uannoncerede skift, i samme tonefald så at sige.

Og hendes projekt er jo bl.a. osse at mime en tekstens samtidighed med skriveprocestiden.  Jeg skriver mimen, da hun jo godt ved, at det ikke kan gøres 1:1, at stryge en tændstik tager lidt længere tid at skrive end at gøre. Banalt sagt.

Teknikaliteterne gør det jo ikke alene. Jo, det er flowet, det er nivellering af syntaxforhold, det er alt det nævnte og en del mere.

 Og samlet giver det en UMIDDELBARHED, som ikke bare forklares ved  nedbrud af sprogkonventioner.

En anden del af analysen kunne være glossariet, men det har jeg  valgt fra.

Jeg vil slutteligen henvise til hele samlingen fra Lars Bos rejse.   

……Forbi ud til Ganges og er tilbage styrtende gennem disse gader af støj omfavnelser om vi vil det eller ej her kan jeg bo her bor jeg nomade på stedet længst ude i nerveenderne >tumler< vi igen og igen ned mod ghatsene vi så hænder og fødder stikke ud af flammerne på flodbredden et hoved og håret fangede ild huden svedet……

/KSN