Gennem min efterhånden lange tilværelse – jeg fyldte 67 år i forgårs – har jeg været velsignet med et stærkt og godt helbred. Derfor har jeg heller ikke i væsentlig grad belastet det danske sundhedsvæsen. Men jeg var så uheldig at få konstateret kræft i spiserør og lymfesystemet i juni 2014.
Det skorter ikke på beretninger om det danske hospitalsvæsens mange fejltagelser. Senest i kronikken »Min søns møde med sundhedsvæsnet var absurd teater« den 15. januar i Information, hvor en familiefar fortæller om det svigt, hans familie er blevet udsat for af sundhedssystemet.
Jeg føler med familien, for sådan skal det selvfølgelig ikke være. Men der er en tendens til, at vi blot hører om tilfælde, hvor systemet fejler. Derfor må jeg tage bladet fra munden og minde om, at der findes fantastiske mennesker i sundhedsvæsenet, der engagerer sig i behandling af patienter, som var det et kald. Mennesker, der gør alt for at skabe en normal tilværelse for de uheldige, der får en svær diagnose at tage stilling til.
Første glade budskab: Min egen læge kontaktede mig omgående, da hun havde konstateret et pludseligt fald i min blodprocent.
Minimal ventetid
Lynhurtigt kom jeg til kikkertundersøgelse i Hobro, hvor man straks fandt frem til, hvad der var galt. Skanning og udredning på onkologisk afdeling på Sygehus Syd i Aalborg skete inden for kort tid. Beskeden var klar: uhelbredelig cancer. Pludselig blev verden en anden. Fra at være sund og frisk til kræftpatient. Men behandlingen begyndte i løbet af meget kort tid.
Siden har ventetiden været minimal ved alle undersøgelser og behandlinger. Endda er jeg nogle gange kommet til før tid.
Undervejs i forløbet blev visse doser kemobehandling nedsat på grund af uheldige bivirkninger. Ved høj feber skal man ringe til onkologisk afdeling. Besked: »Du kommer herud med det samme.« En time efter har jeg fået en seng på afdelingen, og min behandling er sat i værk. Vel at mærke af rare, empatiske, effektive, professionelle læger og sygeplejersker.
Jeg har fået min egen koordinator på Aalborg Syd, jeg kan kontakte, hvis jeg er i tvivl om noget. En koordinator, der har så meget overskud, at der sågar tikkede en mail ind i anledning af julen.
Som kræftpatient er man i perioder igennem svigt af appetit, og der har været forlydender om elendig føde på vore sygehuse. Men i mit tilfælde fik hospitalets køkken sat en kraftig streg under, at maden var som på et godt hotel: Hjemmebagt brød. Hjemmelavet øllebrød og jordbærgrød. Med meget mere. Der var altid rigelig variation i udbuddet.
Tid til samtaler
Er der forskel på de regioner, man bor i? Det ved jeg ikke, men jeg er meget glad for vores region, når det gælder behandling i sundhedsvæsnet. Jeg havde for et år siden en tennisskade i skulderen, som hurtigt blev behandlet. I år havde jeg en del smerter i samme skulder. Efter kontakt med egen læge, blev jeg henvist til Thisted Sygehus. Der gik kun en måned, så var jeg til skanning. Man hører ellers, at den slags behandling kan have ventetider på op til år, hvis det ikke er livstruende.
Hvor ville jeg ønske, at den ni-årige dreng fra kronikken kunne få den samme positive oplevelse. Ja, at alle havde samme oplevelse som jeg havde i mødet med systemet.
Systemet består af mennesker som du og jeg. Den oplevelse har jeg heldigvis haft gennem mit forløb. Der har været tid til samtaler om vejr og vind og film og litteratur mellem patient og personale. Og heldigvis også med medpatienter, som man får et forhold til, da de er i nogenlunde samme situation som en selv. Derfor er det ikke nødvendigt at træde i sygdom og elendighed, for det bliver for trist og for forstemmende i længden. Vi ved godt, hvad det drejer sig om. Få ord er tilstrækkelige, så er det på plads.
Jeg er nu igennem første seks kemobehandlinger. Nu holdes de fine resultater ved lige med herceptin, som skal indsprøjtes hver tredje uge. Det tager kun 20 minutter, og der er ingen bivirkninger.
Min appetit er strålende for tiden, og jeg tilskriver min tilstand, ikke blot medicinen, men også den forstående indstilling hele personalet har indtaget over for mig som ny patient.
Dette indlæg skal tjene som plaster på såret for jer, som kommer i en uheldig situation, men sandelig også som en stor tak til de kompetente mennesker, jeg har mødt inden for sundhedsvæsenet.
