Med denne digtsamling søger Steffen Nielsen ned i dybderne af det umulige. Ordene leder efter mening, enhed og skæbne i en moderne tid, hvor næsten alt er overvåget. Her synes alt opgjort, men samtidig i forandring; i paradoksal sameksistens. Her skal sproget og dets undersøgelser komme os til hjælp.
Sproglig overskud og leg
Vi falder ned i en række forestillinger om skæbnen og forsøget på at begribe den. Ordene guider os gennem forskellige forsøg på at sætte tiden i stå (eller genstarte den) og tanken om at være placeret i enovervågning. Når jeg bevidst skriver, at vi ”falder”, så mener jeg det, som om vi er landet på en fjern planet, hvor hvert digt markerer et fald ind i nye erkendelser og forventer en reaktion; at vi rejser os med digtet og forsøger at se en mening med galskaben. Som Steffen Nielsen selv skriver: ”Hvad skal rationelle tanker her.”
Vi er altså befriet fra det rationelle og kan give os i kast med det umulige; at finde en mening. Det sproglige overskud, og ikke mindst (den alvorlige) leg gør, at det er okay at falde. Men man skal være en tålmodig læser, man skal turde gå ud på dybt vand; med en vis risiko for at drukne uden holdepunkt i strømmen af ord. Heldigvis er der også mere håndgribelige passager, der kan få tempoet i ens hjerneledninger til at dale til en eftertænksom rytme, som fx:
Jeg vil bygge himlen op igen,
Jeg vil genoptræne
mine tynde armstilke (som helikoptere) og sende dem
af sted.
På foregående side står der: ”Opråb: Mere optimisme!” hvilket også synes at være et gennemgående blik på undersøgelsen – som en præmis for, hvordan man forsøger at finde frem til en sammenhængskraft i verden. Og håbet om, at man kan spille en rolle ved fx at optræne sine arme til helikoptere, så man har muligheden for at gøre noget.
At skifte ansigt
Når al fornuft er tilsidesat kan vi også tillade os lidt af hvert. Vi kan i hvert fald forsøge eller ønske os tilbage i tiden. Eller måske at hive noget frem til i dag og antage en form, som vi særligt kunne lide. Livet er et eksperiment, hvor vi ofte søger efter os selv hele vejen igennem tilværelsen. Hvornår er vi os selv nærmest?
Det er ikke sikkert, at vi nogensinde kan besvare det spørgsmål, men alligevel hiver vi måske bestemte årstal frem, hvor vi var særligt tilfredse. Her havde vi måske en følelse af – et kort øjeblik – at her var vi os selv. Men tiden lader os kun drømme, den tillader os ikke at rejse tilbage eller tage noget frem. Den bestemmer:
Jeg må kunne bruge det ansigt
fra 1989 igen.
Forventningerne og alt er på plads, ellers kommer det.
[…]
Det er tiden der arbejder. Den skærer alt til.
Disse erkendelser sættes i relation til filmen; at optages, at beskæres, at forandres. Jeg’et tænker flere gange over, at dette ikke er en film, at denne ikke bliver overvåget. Alligevel dukker det hele tiden frem; at man er på. Måske derfor passer et bestemt ansigt godt til lejligheden. Men det kan ikke hentes frem, fordi tiden skærer alt til; vi omsluttes af tiden, og den tid, der er gået, er skåret fri. Det samme kommer til at gøre sig gældende med den tid, der venter forude.
Digtene placerer sig ned midt i dette virvar: At alt gennemstrømmer os, at vi forandres i blikket, at også vi skæres til. De er en gentagende søgen efter mening i det meningsløse. Efter et holdepunkt – måske i optimismen, trods alt.
Nogle få blindgyder
De bedste digte i samlingen er de digte, hvor en sammenførende bevægelse finder sted. Når undersøgelserne peger på noget fx at bygge himlen op, skifte ansigt, forståelsen af kameraets konsekvenser eller tankerækker over symmetrien.
Nogle få steder i samlingen bliver læsningen alligevel forstyrret af indskudte sætninger og ord. Der er en stor lyst til leg, og for det meste fungerer den, men visse steder ender man i en blindgyde. Her kan nogle læsere have svært ved at følge med eller med at finde pointen i udbruddene.
Samlet
Alt i alt er samlingen yderst læseværdig og interessant. Selvom tankerne umiddelbart synes utilgængelige gemmer der sig for det meste, nogle håndgribelige billeder og sandheder under ordene. Visse steder er det, som om Steffen Nielsen opfinder et nyt sprog, hvor verden italesættes på ny. Især når de nøgterne betragtninger får plads, bliver det godt:
Hvis datoen er overskredet, er det netop fordi
den er overskredet. (Lugt til skidtet).
Hvis I har noget at indvende, skal det ske hurtigt
Man skal være tålmodig og have lyst til at genlæse digtene flere gange; de kan anbefales til den lyrikelskende, der ikke har noget imod at dykke ned med fare for at drukne. Samlingen kræver meget af sin læser, og det er ment som en absolut positiv ting. Leg med!
INFO
Digtsamlingen kan købes via forlagets hjemmeside til 180,-
her.
Læs også
Anders Møller Gades interview med Knud Steffe
