Fredagsdigtet
Man betragter gaderne.
De er fyldte som om der udspiller sig et eksperiment.
På en filmplakat ser man en hybrid trykke sine
sorte læber mod sin søvn. Der fortælles om
den serie af nyseanfald, en søvn kan bestå af. Om
fiskekniv, om et ankelbånd af blomsterduft, om
storspover. En sølvgrå bedemand beder i en sky
af terpentin. En anden kvinde på cykel vælter dig
venligt omkuld. Dit hjerte fyldes med brombærduft,
skyfri himmel. Der er ryddet en plads midt i skoven,
granerne dør på kryds og tværs. Kogepunktet leger
med os. En guldgaffel vokser i barken. Man tror,
længe tror man at man er faldet i søvn igen, men
mønterne rasler stadig i ens lommer og fluerne
bider. Kvinden rejser dig og stirrer tilbage, og håret,
det bevæger sig som i langsom blæst. Forgrenet gult.
En glasskårsælger lusker forbi. Mange, selv børn,
sidder tilbage med nålefine rynker omkring munden.
Men nu videre. Klokken er som guldsmede.
Dine sko vil jo danse med dig.
Kronblade falder allerede.
The following two tabs change content below.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar