Georg
Bendemann til sin ven Gregor Samsa i Skt. Petersborg
Prag,
natten mellem den 22. og 23. september 2012
Min
førhen så fine ven,
de
sidste breve jeg har sendt dig har, jeg tilstår det gerne, været præget af en
vis tvetydighed. Ikke at jeg ligefrem har talt i tunger, nej, så vidt vil jeg
ikke gå i min selvkritik, men min skrift har, indrømmet, ikke været nem at
tyde: Alt for mange udsmykninger, alt for mange tegn, en slags, skal vi sige,
ordknaphedens overlast? Selv tegneren i straffekolonien har ikke været i stand
til at dechifrere. Eller for at sige det som det er: Selv den gamle kommandant
har på det seneste lamenteret over obskurantismerne i mine skrivelser og gjort
gældende over for mig at han fattede NADA!
Hvorom
alt er, kan du nu regne med at modtage et brev hvor jeg omsider siger tingene
som de er, lige-ud-ad-landevejen. Ingen omveje, ingen indirekte tale, lige til
sagen, altså: Du ved at jeg længe har haft et godt øje til hende pigebarnet vi
mødte sidst du var hjemme på visit fra Petersborg, og vi turede byen rundt
sammen med Jizchak*.
Jeg skal love for der er løbet meget vand i Vltava siden, ja, det forekommer
mig at være en evighed siden, men det skyldes, tror jeg, ikke mindst det
forhold at du umiddelbart efter den muntre nat, besluttede dig for at lade dig
forvandle til en skarabæus, hvilket har været mig en kilde til stor anfægtelse
og kastet en del indre tugthusarbejde af sig. Nuvel: Tilbage til pigebarnet! Du
så jo godt at hun den nat løftede op i skørterne, gjorde du ikke? Jeg skal
ærligt indrømme at dette syn af hendes hofteholdere, af de håndsyede,
stramtsiddende – gennemsigtige! – trusser slog mig omkuld. Håndlavede
kniplingetrusser har, som du ved, være min helt store svaghed lige siden vi
frekventerede statsgymnasiet på, Kinsky-Palais, Altstädter Ring 12. Siden den
svirenat med dig og Löwy har jeg kun tænkt på ét, nemlig på Frieda
Brandenbauer, hendes struttende brystparti, de faste baller, de tæt tilklippede
pubeshår og de håndgjorte underlivsbenklæder.
Vi
er blevet forlovet. Så er det sagt! Nu ved du det, omsider. Ikke flere halve
historier og kafkaske labyrinter. Herfra kun klar tale og tekst: Du kan rende
mig et vist sted, glem alt om at få mig overtalt til at flytte til Skt.
Petersborg og friste en kummerlig eksistens ved din side som skarabæus. Min
far, som jeg, hvilket du ved, gennem tiden har haft visse uoverensstemmelser
med, støtter i øvrigt sagen uden forbehold. Tidligere på året var han, der på
trods af alderdommens gebrækkeligheder stadig er en kæmpe, ellers flere gange
parat til at dømme mig til døden, men nu er alt mellem os fryd og gammen. Han
vil at jeg skal drive firmaet videre, ja, han er indstillet på at give mig det
hele. Frieda er allerede i fuld gang med at planlægge brylluppet der skal stå
inden årsskiftet (nøjagtig dato følger med invitationen). Far har lovet mig at
vi får husei Alchymistenstraße . I forsikringsanstalten går det bedre end
længe. Vågner af mig selv kl. 7 og kan næsten ikke vente med at få
dokumentmappen under armen. Ser ud til at jeg om en måned bliver forfremmet til
kontorchef, med gode udsigter for med tiden at komme til at lede mit eget
departement. Det er til den tid min hensigt at placere en dørvogter ved alle
indgange, og så er det slut med at lukke uvedkommende landmålere og andre
selvhævdende tosser ind i slottet. Jeg regner med at kunne være chef i
departementet samtidig med at jeg driver firmaet. Mit overskud er eminent!
Kort
sagt, og nu helt uden omsvøb: Det går strålende her, alt kører på skinner, og
det er kun et spørgsmål om tid før Frieda bliver svanger. Jeg er HELT færdig
med at have skyldfølelser, skam er en saga blot. Muligt at du ligger på ryggen
og surmuler i Skt. Petersborg, muligt at æblet sidder i dit mellemkød og
rådner, muligt, nej, overvejede sandsynligt, at du i dit næste brev vil gøre
alt for at jage en pæl gennem kødet på mig, alt sammen meget muligt. Jeg er
kold, helt og aldeles græsk-katolsk. Du kan rende mig et vist sted.
Meget
muligt at resten for dig er stilhed. Måtte du i så fald blive salig i din
stilhed. For mig er resten EROBRING.
Det
var bare det,
Georg
P.S.:
Betragt dette som et afskedsbrev.
** Jizchak Löwy,
skuespiller som Franz Kafka lærte at kende i oktober 1911. Löwy tilhørte en
teatertrup fra det galiciske Lemberg; truppen opførte en række folkelige
skuespil på jiddisch, dagligsproget blandt Østeuropas jøder. Löwy blev en
uudtømmelig kilde for Kafka til indsigt i den jødiske folkekultur, herunder i
chassidismen, 1600-tallets udløber af den hæretiske strømning i jødedommen der
normalt går under betegnelsen luriansk kabbala. Uden PROFUND indsigt i HELE
denne tradition kan man ikke forstå et kuk af foreliggende brev.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar