mandag den 28. juli 2014

Parentesen er hævet

Denne parentes er sat for at blive hævet:


(Meine Seele, was  willst du mehr? Og dog.)



Hvad nu hvis følelsen af opdrift

overgik pipfuglenes?


Hvis kroppen var uden sine seje afstivninger

og  depoter af pladejern. Er det det værd? Så skulle

man vist straks igen  tænke i disse dørmænd,

åh Liebele,  jeg siger dig, blylodder over ryggen, og

 kun dette ene ønske om at fylde spandene med



jord fra hjemegnen, (du husker postkortet fra
Svaneke),  jublende     afgrænse udadtil og
indadtil med
slapsvanseri til alle sider. Netop.


Der er lige akkurat krudt nok til en smule hoppen
på stedet.

Og de smukt falmede Martiniskærme på torvet,
dem har vi syet  om til Veras trediveårs-dag. 



Hundestjernen er beskrevet - i detaljer - i den

nederste bunke
(ændrer sig ved højere hastighed til prikker for
 øjnene, påstod en i selskabet). 

Det er rigeligt
med disse gratis luftlommer. 

Men i øvrigt spiller tiden
ingen rolle. 
Der er fest ovre på den anden side, men

det var her, jeg ville ind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar