mandag den 30. september 2013

Lille Facebookhistorie-uddrag. Guldsmeden.





Jens Ole K. Krantz var den spiselig?
  • Knud Steffen Nielsen ikke mere eller lige så meget som dig, Jens Ole. Hvert lille væsen, hvert lille paddehattehat har ører og en lille usynlig mund. Mange mennesker forstår ikke hvad de siger. Et blad skal oversættes, en gren skal oversættes. Men det tager tid. Og det skal læres langsomt....
  • Jens Ole K. Krantz rigtig hvad du siger, knud. jeg boede selv dengang jeg var en meget lille dreng, og der ikke var nogen mennesker som gad have mig, hverken kommunen og mor var død i en jungle og far blevet tosset, og onkel kaj erik var ude i snavs med damer og bajer og hash, der boede jeg hos grævlingerne og den røde ræv i skoven. der lærte jeg det hele med at snakke med dyr og planter. planterne taler med deres blade, og tier stille når det er vinter. foråret er den skønneste sang og sommeren en hel opera. obersten har jeg nogengange hørt snakke med naturen, men det er vrøvl det han siger, og kun snak med ham selv om kun hvad han lige går rundt og tænker på og føler. jeg gider det ikke mere.
  • Knud Steffen Nielsen du giver for let op, Jens Ole. Det er rigtigt at Oberst Nørgaard i starten ikke forstod ret meget af naturens stemme. Han vrængede og lavede de forfærdeligste ansigter. Men efterhånden lærte jeg ham at lytte og høre godt efter. I begyndelsen måtte jeg oversætte både træer og planter og dyr for ham. Men en dag så kom det til ham. Jeg tror det var en lille frø, nej det var en lærke, som fløjtede så kønt, at han var ved at græde øjnene ud. Han forstod det hele. Og fløjtede sin taknemmelighed tilbage. Der opstod næsten et venskab mellem de to.
  • Ingen kommentarer:

    Send en kommentar