Digt
Var det den linje, den herre ventede på?
3 cm kan være for lidt
naturen kan være en svær en, kan den, da himlen hører med
mens resten holdes helt nede i gadeplan og
monstre i 1:1.
Hvad gør jeg med skyggefoden der har et ben i hver lejr.
Nogen udstyrer fabeldyr med genitalier for kompositionens skyld
og ikke for en skid andet.
Jeg indsætter tomme rubrikker på passende steder, de skal rydde hele butikken
for den endeløse udspørgen: Findes der ud-af-skærmen-død?
Og død-før-død og liv-i-liv, erstatningsliv-ved-fortrydelse? Jomfruer uden
grænser?
indsæt sluk lyset på alle pladser hvor trætoppe spærrer for foretagendet.
Og du kan ikke have begge aspekter med på samme tid.
Also sprach Bølgen.
Det gælder både dem af vand og dem af fedt.
Hans sætninger lyser kun når der skal skiftes batterier. Han skriver om
det skrøbelige kød. Troede han det var genopladeligt?
Fremvis den virus der ikke var der i begyndelsen, men som nu naturligvis
slår alt hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar