Michael Josephsens fineste bog

 

Mathias: Kollektivroman om gadens udsatte

De andre af Mikael Josephsen er både en af de bedste og æstetisk mest vellykkede romaner, jeg har læst i år. Da den udkom, var det til strålende anmeldelser, men den er desværre nok druknet lidt i al den anden strålende litteratur, vi har fået i år. Det er en kollektivroman om en række karakterer, som har det tilfælles, at de lever på gaden og oplever at stå uden for resten af samfundet. Som udtryk for karakterernes barske tilværelse er sproget overvejende nøgternt, jordnært og ligefremt, men forfatterens poetiske talent fornægter sig ikke. Som snefnug kan glimte mod et askegråt skydække i december, tindrer sproglige perler midt i al romanens farveløse forråelse og fremmaler nuancerede karakterer. For de andre giver både fortid, følelser og farver til de mennesker, de fleste af os ellers kun ser skutte sig i byens skygger. Så selvom romanen ikke i sig selv er aktivistisk, tvinger forfatteren os til at forholde os til, at nogle mennesker lever under virkeligt uhumske vilkår i vores ellers så rige og angiveligt ligeværdige samfund. Og dermed sætter han en tyk streg under, at det kritiske samfundsengagement atter er at finde i dansk samtidslitteratur.