Digtet er som det er. Der er en person som efterstræbes. Sådan er det jo.
Døren til det meget lille rum er lukket, man skyder salver ind gennem døren.
Tableau. Intet er sket, men det ses tydeligt, at kuglernes penetrering har
skabt omridset af personen. Han er uskadt. Det er så det. Så
leges der med, om skæbnen altid vil være en nådig og lade en undslippe farerne
af allehånde slags, og det må vi gentage igen og igen. Scenen er der et eller
andet sted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar