talepapir til prisoverrækkelsen til Toroddur

. Hans litteratur er både provokativ og eksperimentiel. Reglur (Regler) er en af de vigtigste udgivelser i nyere færøsk litteratur. Den blev i 1996 nomineret til Nordisk Råds litteraturpris, i 1997 oversat til svensk, og i 2006 oversat til tysk, som en del af den færøske antologi Von Inseln weiß ich ...

Tóroddur Poulsen blev i 2008 portrætteret på film af landsmanden (i.e. -kvinden) Katrin Ottarsdóttir i dennes film En linje om dagen må være nok!.

Musikken vil sørge for celebrering og smuk seriøsitet om lidt.

Digtet s. 27 og 67

 Et klippelandskab hvor fly ikke kan lande hveranden dag giver noget andet.

Her et par eksempler på Toroddur digtning..... (jeg læser to digte op)

og nu kommer lidt lettere  pjat, vil nogen sige. 

Og nu springer jeg 16 år tilbage,til det første oplæsningsstævne på hald, hvor jeg havde en lille bette finger med, meget lille eller osse havde jeg ikke. Men en flok deciderede litteraturens blomster var forsamlede i små sirlige bunker, osse denne poet fra Havn, underforstået Thorshavn, han sad osse i en mindre gruppering.   Det var så Toroddur. Han der lige var sprunget ud af et Fucker Friendship, tydeligt irriteret ikke på den oplæsning, der var, men noget af de samtaler og hvide øjne under de høje lofter, rimelige ænæmiske, fornemmede man: "De burde trækkes i nogle kedeldragter og drikke sig nogen bajere i stedet for at trække i det hvide frem  i øjnene og tørre udebleven sved af," mente TP. 

Færingen og undskyld myself sad da osse med en lille øl og pludselig opstod en scene der i den sene nattetime. hvor vi oversatte/undersatte -skamløst- en af de medvirkendes i øvrigt gode novelle /om en fodboldkamp/ det foregik på russisk, vores talen og gøren . Ejeren af novellen kom hen og spurgte, om vi ville skrive den russiske oversættelse ned.  Ja. Ejeren forespurgte så om, hvor først færingen Poulsen havde lært russisk. "Jow ser du mine forældre havde en kiosk på havnen i Thorshavn. Når så de russiske skibe kom til kaj, gik jeg ombord og solgte slik ...og lærte snart det russiske lidt efter lidt.  Lille information: Det russiske var ikke moskvatrorussisk, men sådan som man cirka taler det i regionen omkring  Djnepretovsk-kedlen. Det løs såher: ........

Krapil nagarodjne, spasimi, bunin bilk, rutskoj bielo, savot, bjala, bjala, propka, konjesne

Stedet er blevet en tydelig del af litteraturen. Hvor er du fra. Jeg er fra havnen. Eller fra Havn, som Thorrodur vil kalde det.

Jeg var bl.a. i Makedonien for 10 år siden…..jeg havde mit etnocentriske syn på pathos. Som en hysterisk postuleret figur.

Glem ikke stedet.  Deres digte var patetiske, ligesom jeg året inden havde oplevet med nogle marokkanske digte. Disse sydlige steder jo længere syd på, jo mere pathos. Jeg troede i egen visdom, at det bare var dårlige digte. Men stedet skulle indtænkes..kulturbevidstheden.Det religiøse, det politiske. Det drejede sig om vores sækularisring. Det var politiske og religiøse indlejringer. I makedonien drømte man om Storalbanien og derfor var der stemplet den albanske dobbelt ørn ind i digtene.

Ellers ligner nord- og centraleuropæiske digte hinanden, de rammes af de samme bølger (approbieringer, og som den danske sommer: metaforer kommer og går, og det jeg kalder minutprotokoller, gender, postkolonialt etc).

Hvor vil jeg hen med dette.

Jow, jeg har altid følt at Toroddurs digte har tre steder i sig: Lidt nordeuropa, meget Thorshavn, Og Færøerne som dansk diaspora og så et miskmask af det hele. Færøerne ligger dér gennem det hele. Læs det selv.

TP får denne pris for hele forfatterskabet, der ret stilfærdigt indeholder kærligheden til hjemstavnen og det mere konfuse ved at leve med klipperne i det flade Kbh.