Knud Steffen: december 2018

tirsdag den 25. december 2018

ældre klip om digtere, stilfærdige

RSDAG DEN 6. DECEMBER 2012

Stilfærdige, nulevende digtere, jeg beundrer - et udvalg

(som svar på Tue Andersen Nexøs fornemmelse i kommentaren til tematik-blogposten nedenfor, som han nemlig tager helt fejl i: "Mit egen fornemmelse er, at du (til forskel fra jeg og andre, både akademiske og ikke-akademiske læsere) egentlig ikke bryder dig om det stilfærdige eller måske endda tyste tonefald i denne bog og i digtning generelt. Du kan bedre lide, når den går ud i excesser, allerhelst tonefaldsmæssigt rabalder. Der skal være trompet og storetromme på, ellers er du ikke rigtigt glad. Sådan som der er hos Jens Blendstrup. Tager jeg fejl?")

(jeg opdaterer løbende, som jeg kommer i tanke om dem, for stilfærdige digtere er i sagens natur sværere at aflæse på lystavlen om end støjende digtere (og de har åbenbart tit -sen-navne og hedder især Nielsen))

Dorrit Willumsen, Janina Katz, Klaus Høeck, Jørgen Leth, Per Kirkeby, Knud Sørensen, Eske K. Mathiesen, Peter Nielsen, Kirsten Thorup, Vibeke Grønfeldt, Laus Strandby Nielsen, Knud Steffen Nielsen, Marianne Larsen, Merete Torp, Thøger Jensen, Christian Yde Frostholm, Helle Helle, Lone Munksgaard Nielsen, Simon Fruelund, Sidsel Falsig Pedersen, Amalie Smith, Mia Degner, Olivia Nordenhof (i hendes roman og i hendes stjernegode blog-digt fra i går, der ikke tematiserer, men explicit fokuserer på, samtidig med at det praktiserer: stilfærdighed, her afslutningen:

thank you milk boy for making my life so quiet and pleasent yesterday/ hvor mine bryster, jeg lå og undersøgte dem for knuder/ indtil jeg blev helt hvid af kedsomhed og lavede popcorn og nudler/ stod og kiggede på vandet i gryden som om det var noget alvorligt/ det var som om jeg ikke fandtes, eller som om det eneste der er tilbage af mig er sådan en alvorsfuld førthed)

- og de har rigtignok allesammen rigtig meget personlig stemme og tone(fald), og det fleste også underfundig, finurlig, ironisk, hvis ikke direkte humoristisk stemme og tone(fald), det er nok dér min sans og smag konvergerer, tysthed er til hver en tid fedt nok.

torsdag den 20. december 2018

talepapir til prisoverrækkelsen til Toroddur

. Hans litteratur er både provokativ og eksperimentiel. Reglur (Regler) er en af de vigtigste udgivelser i nyere færøsk litteratur. Den blev i 1996 nomineret til Nordisk Råds litteraturpris, i 1997 oversat til svensk, og i 2006 oversat til tysk, som en del af den færøske antologi Von Inseln weiß ich ...

Tóroddur Poulsen blev i 2008 portrætteret på film af landsmanden (i.e. -kvinden) Katrin Ottarsdóttir i dennes film En linje om dagen må være nok!.

Musikken vil sørge for celebrering og smuk seriøsitet om lidt.

Digtet s. 27 og 67

Et klippelandskab hvor fly ikke kan lande hveranden dag giver noget andet.

Her et par eksempler på Toroddur digtning..... (jeg læser to digte op)

og nu kommer lidt lettere pjat, vil nogen sige.

Og nu springer jeg 16 år tilbage,til det første oplæsningsstævne på hald, hvor jeg havde en lille bette finger med, meget lille eller osse havde jeg ikke. Men en flok deciderede litteraturens blomster var forsamlede i små sirlige bunker, osse denne poet fra Havn, underforstået Thorshavn, han sad osse i en mindre gruppering. Det var så Toroddur. Han der lige var sprunget ud af et Fucker Friendship, tydeligt irriteret ikke på den oplæsning, der var, men noget af de samtaler og hvide øjne under de høje lofter, rimelige ænæmiske, fornemmede man: "De burde trækkes i nogle kedeldragter og drikke sig nogen bajere i stedet for at trække i det hvide frem i øjnene og tørre udebleven sved af," mente TP.

Færingen og undskyld myself sad da osse med en lille øl og pludselig opstod en scene der i den sene nattetime. hvor vi oversatte/undersatte -skamløst- en af de medvirkendes i øvrigt gode novelle /om en fodboldkamp/ det foregik på russisk, vores talen og gøren . Ejeren af novellen kom hen og spurgte, om vi ville skrive den russiske oversættelse ned. Ja. Ejeren forespurgte så om, hvor først færingen Poulsen havde lært russisk. "Jow ser du mine forældre havde en kiosk på havnen i Thorshavn. Når så de russiske skibe kom til kaj, gik jeg ombord og solgte slik ...og lærte snart det russiske lidt efter lidt. Lille information: Det russiske var ikke moskvatrorussisk, men sådan som man cirka taler det i regionen omkring Djnepretovsk-kedlen. Det løs såher: ........

Krapil nagarodjne, spasimi, bunin bilk, rutskoj bielo, savot, bjala, bjala, propka, konjesne

Stedet er blevet en tydelig del af litteraturen. Hvor er du fra. Jeg er fra havnen. Eller fra Havn, som Thorrodur vil kalde det.

Jeg var bl.a. i Makedonien for 10 år siden…..jeg havde mit etnocentriske syn på pathos. Som en hysterisk postuleret figur.

Glem ikke stedet. Deres digte var patetiske, ligesom jeg året inden havde oplevet med nogle marokkanske digte. Disse sydlige steder jo længere syd på, jo mere pathos. Jeg troede i egen visdom, at det bare var dårlige digte. Men stedet skulle indtænkes..kulturbevidstheden.Det religiøse, det politiske. Det drejede sig om vores sækularisring. Det var politiske og religiøse indlejringer. I makedonien drømte man om Storalbanien og derfor var der stemplet den albanske dobbelt ørn ind i digtene.

Ellers ligner nord- og centraleuropæiske digte hinanden, de rammes af de samme bølger (approbieringer, og som den danske sommer: metaforer kommer og går, og det jeg kalder minutprotokoller, gender, postkolonialt etc).

Hvor vil jeg hen med dette.

Jow, jeg har altid følt at Toroddurs digte har tre steder i sig: Lidt nordeuropa, meget Thorshavn, Og Færøerne som dansk diaspora og så et miskmask af det hele. Færøerne ligger dér gennem det hele. Læs det selv.

TP får denne pris for hele forfatterskabet, der ret stilfærdigt indeholder kærligheden til hjemstavnen og det mere konfuse ved at leve med klipperne i det flade Kbh.

onsdag den 19. december 2018

clip

Frode Steinicke har delt et opslag.

6 timer

Det er jo indlysende, at kvinder bliver ringeagtet i mange diskussioner, og at deres pointer ofte først blivet hørt, når de overtages af mænd. Men så kommer pointerne da trods alt frem. Problemet er faktisk langt værre, når kvinder gentager mandlige pointer, og kvinderne så bliver overhørt. Her har vi den ægte misogyni. Jeg kender den fra mig selv, her på facebook. Mange lytter ikke til mine kloge pointer. Ofte bliver jeg endog hånet og latterliggjort for dem. Det disse håner- og latterliggørende fb-kommentanter bare ikke ved er, at jeg i disse tilfælde, rent faktisk kun citerer kloge og ofte verdenskendte personer, som de ofte selv dyrker som helte. Det drejer sig bl.a. om Chaplin, Churchill, Woody Allen, John Cleese, Keith Richards, Ferdinand Céline, Philip Roth, Primo Levi, Karen West, Søren K. Villemoes, Mikkel Andersson, Anne Sofie Allarp, Bo Nake, Thomas Knudsen(ham er jeg specielt glad for at citere), Freddy Hagen, Jacob Haugen Sørensen, Knud Steffen Nielsen og mange mange flere.