søndag den 12. august 2018

koncert i Odense



detaljer
Spørgsmål og svar i vinden - en litterær og musikalsk mosaik
Ulrika og de Tre Dværge underholder med musik og sang og causerier
Ulrika Rosdahl vil synge smukt og dejligt. Klaus Andersen vil akkompagnere ydmygt på klaver og også fremføre klaverkompositioner. Henrik Møller Jensen vil vende bl.a. de noder han selv har skrevet. Ejler Nyhavn vil med sin talestrøm få det hele til at hænge sammen.
Eftermiddagen har en art tema. Det er alt sammen musik og tekst fra en sentid i den europæiske kultur, den store krise begyndende i det 19. århundrede, strækkende sig gennem det 20. århundrede, og nu stadig tilstede, måske radikaliseret. Det er altså musik født i en tid, hvor der ikke længere kunne kigges tilbage på store forbilleder og sikre genrer for at skabe kunst, eller på sikre erkendelser for at forstå sig selv og sin tid. Musikken i eftermiddag er i stedet fra en eftertid, der er vor tid, hvor refleksion og selvkritik er kampråbene, og en formmæssig forsoning uden fortrydelse med alt godt fra fortiden. I en sentid kan spørgsmål stilles stærkt og afgørende, men svært er det i en sentid at levere svarene.
Udover ældre kompositioner fra den senromantiske og modernistiske periode vil der være nye kompositioner af Ejler Nyhavn og Henrik Møller Jensen, bl.a. en lied med tekst af Knud Steffen Nielsen.
Ulrika Rosdahl er uddannet operasanger. Klaus Andersen er uddannet pianist og organist, og til dagligt sørger han for musikken i Bogense Kirke. Henrik Møller Jensen er uddannet organist og til dagligt korleder. Ejler Nyhavn er digter, musiker og foredragsholder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar