Lars Bo Nørgaard Først blev jeg sulten. Eller jeg troede, det var det jeg blev. Så gik jeg ud på badeværelset for at vaske mine hænder, som jeg gør hver gang, jeg har troet forkert om noget. Der var ikke noget sæbe. Der plejer altid at ligge et rundt blåt og lilla stykke sæbe i en skål ved siden af håndvasken. Eller ved siden af er måske ikke det helt korrekte udtryk. En håndvask består som oftest, vores gør i hvert fald, af en konkav del, som er den største del, og som jeg fristes til at kalde selve håndvasken, altså den del vandet løber ned i, og som ender i et hul til afløbet, vi bor på tredje etage, hvor langt er der ned til hvorend vandets frie fald ender eller afbøjes, jeg ved det ikke, tyve meter, måske? Som sagt: jeg ved det ikke. Og dette afløb kan stoppes med en klud eller prop eller hvad man har, en hånd, så kummen, det er det, den hedder, den konkave del af håndvask, kummen, kan fyldes med vand, varmt eller koldt, lunkent. Men så er der også den del, som er vandret, en smal rektangulær hylde, hvorpå også vandhanen er monteret. Og på denne hylde kan man lægge fx sæbe. Ofte ligger der også tandbørster, tandpastatuber, negleklippere, hårnåle, sakse, kamme, smykker og lignende irriterende småting. Hvad var jeg ved at fortælle? Jo: altså det var på denne hyldedel af håndvasken, vores sæbe plejer at ligge, et boldformet stykke sæbe, ligesom sammensat af to typer sæbe: en blå og en lilla, viklet eller æltet ind i hinanden, meget behagelig af rotere mellem hænderne, frem og tilbage, rundt og rundt, så sæben opløstes, og smattede ud i håndfladerne. Det er åbenbart vigtigt at man bruger sæbe, når man vasker hænder, jeg har altid været skeptisk overfor det, er det nu også virkelig SÅ nødvendigt, SÅ hygiejnisk? Er vand VIRKELIG ikke nok i sig selv? Jeg har mine tvivl. Og jeg skal gerne, meget gerne indrømme, at jeg ofte ikke bruger sæbe, men kun vand, af ren og skær stædighed og oprørstrang. Ligesom, mere eller mindre, det er en stor fornøjelse for mig, ikke at børste tænder om aftenen, bare springe over, bare en gang imellem. Ikke for ofte, for mine tænder er dårlige, og de skal helst ikke blive alt for meget dårligere, det har jeg ikke råd til. Men så blev jeg sulten igen. Det er jeg ret sikker på. Så sikker som jeg kan overbevise mig selv om, at jeg var. I hvert fald undlod jeg at vaske hænder. Sæben manglede jo i øvrigt også. Hvilket kunne være lige meget, for jeg BEHØVER jo ikke bruge sæbe, og desuden er det ikke sandt, det med at jeg altid vasker hænder, når jeg taget fejl, det var bare noget jeg skrev, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle skrive, jeg skrev det bare, så at sige, ud af det blå. Ja.
