Kugeln 775

eksempel fra Adressens Forlag dengang

Kun hvis du holder såret åbent

Kun hvis du holder såret åbent, er der en chance.

Men det er det eneste du har…-> 

. Det er tiden der arbejder. Den klipper

alt af, så det skærer i øjnene…->

a)     Afbildningen er parenteser, et set up, luftigt, en sky på vej ud over Vesterhavet, så forskellen udviskes mellem personer og steder.->

 b) det er umuligt at berøre alt det helt konkrete fra fjernsynet: de falske algoritmer, manipulationerne med netop de virkelige billeder fra valgkampen, det reelle antal foran pladsen ved indsættelsestalen

c)    SE det i øjnene.

Det at BLIKKET vokser sammen med spejlet, der ikke er der.

     (At spejle sig uden spejl)…->.


E. sagde: Ingen skal tage min depression fra mig. 

genopslag måske?

Prøver at stå helt stille. Nytter det noget?

Og så er man altså udelukket fra at sætte sig i netop den stol.

Og så er man altså udelukket fra at være

den jomfru?  

Kødet, mit eget, er jeg ikke kommet ærligt til.

Man kan vel så betale sig fra det.

Vi må ku snakke om det.

som man nu snakker om arvæv

Regnestykket krævede det

Jeg træder lige 2 skridt baglæns, hvis det er det.

Giftens tal er næsten 4.

Skæbnen er 7 i dag.

(vender tilbage og giver tallet for sjælen i morgen og det er ikke nødvendigvis

delelig med 7).

fjorden og isen

digt fra De Udvalgte

·         Viggo Madsen

Yeps! Jeg er DenBlåFisk! ---Eller i hvert fald, besked til alle Jer derude: Gå straks ind dags dato og se Knud Steffens digt! Det skal I printe ud og sætte op på Jeres opslagstavler! Basta!

Synes godt om · · Del · for 13 minutter siden ·

Det ku det blive til ved et lille hop til siden

                    og

 lungen var  scenisk

og   gennemførte det,  jeg sagde.  

Paranteserne om os,  rigeligt til vi

formede en fisk.     

 De sagde:  Du er som en fisk.

Jeg havde ikke talens brug. 

Jeg brugte mine gælder til pausen.

Han spiller død, sagde de.

Jeg synes det er svært at opføre det potentielle, det ladede

Selv det, det

lyshav, utændt, on purpose.

medicinsk tekst

 Medicinsk tekst

Ikke at det havde nogen betydning overhovedet

Nej, nej, jeg har stadig puls

Det var tågen vi kom fra. Nej det var isen.

Jeg sækulariserer sky,  jeg sækulariserer

venstre hånd tænker pludselig fremtid.

Får du åleblodet i øjnene, så

standser det hele, jeg sækulariserer

ikke blodet i øjnene,

gammeliberalismen virker

ikke på dette marked

note:  Indimellem i forløbet, bl.a. da jeg afventede,

om der var sket spredning, og herren i hvidt sagde,

at der var en risiko for knoglerne, begyndte jeg at

vurdere, hvilken type cancer, der var at foretrække.

Kan jeg selv vælge, så vælger jeg lymfespredning.

Bingo, sagde han.

(men alligevel rakte han et sæt papvinger frem

just in case) 

Førerløst

  Jeg glæder mig stadig over de førerløse biler, så man kan

              komme ud og samtidig blive hjemme.

Leporello af Gerd Laugesen

miniature

prosa-debut

Jeg nyder mit eget selskab her i dag. Prøver lidt dametøj og lægger rouge på kinden. Det er bare så vildt at være alene hjemme. Så leger jeg komsammen med de andre fine-damer. Vi sidder så og konverserer om at tabe os og om mændene, at de både er dumme, men osse uundværlige. Så får vi en enkelt Grand Marnjiere med en paraply. Alle nipper så fint. Og så er det tid til kindkys. Og uha hvor det dog blæser. Ja jeg må igen til frisøren i morgen og ha sat håret. Jeg ved da simpelthen ikke hvad jeg ligner. Åh søde, du er da så bedårende. Nå jeg må videre. Vi får besøg af ambassadørens i aften. Guud. Nu igen. Synes du jeg ser træt ud. Du er da osse selv lidt bleg, søde Sophi. Du sku altså prøve Dr Henri's Lady-wellness og Beauty. Hav det godt, søde. Tak. Og hils Ambassadørens.

redaktøren: Noget fordumsfuld og klicheagtig:

Praha februar 2018: David Stybor, Josef Straka, Michal og blogejer

Jacob Juhl digt af flere efterhånden

den 2307. tirsdag morgen 

(på skovstien)   en lille pyt  

af frisk og ubrugt blod 

rækker ud efter mig og 

vil gerne optages       i mig 

“jeg vil være den  

mest elskede af alle”,  

jamrer pytten patetisk pff 

digt am jetzt

Mens vi småreparerer os selv. Og lyset modulerer. Og vi reparerer i tanken

Os selv som illustrationer. Det er ikke realiteter, Puddy

(Du siger systemets. Kødets. Slægten, ja den.)

ikke mere voyeuragtigt end øjnene i almindelighed. Men bliver straffet for sin åbenhed og ærlighed, skamløsheden. Men ethvert øje er jo skamløst…->

Her har vi kommunen i sin hjemis-vogn, ding dong

Er så træt i dag af hele cirkusset med litermål, gummistroppe, gips i spand til det brækkede ben, og fordi, ja et øre der var revet af. Det rendte man sgu da ikke til sygekassen med..

Men det er der den ligger, offentligheden, almenvellet.

Sig bare det er min skyld, når det passer dig, dingeling, og det på vegne af bestyrelsens egen fede røv.

Jeg har stadig ondt i hånden. Den syr man selv på.

De håndfodrer svigerdatteren. Hun lover dem at løfte bækkenbunden.

Jeg har på den anden side da heller ikke bedt om solopgangene.

Hvad er der galt med højdetræning

taler til luften Mangler der ikke en krig et eller andet sted.

Jeg hedder ikke rigtig noget udover at samle stumperne.

Jeg, rummet, sengen.