digt

  Og   u skxca  du måg  din schhkide møghestt

Jeg fandt aldrig ud af   at  udholde noget, 

Det var  kun

Tilbagekommende   overladt til ingen nye sprog. 

Min gamle bror  studerede slægtens historie   enten for at finde

natmandspor eller det modsatte      Han opgav  da han ramte ind

den type, der  var for lykkelige og   havde taget det hele 

til Hjemegnen

Og guddommelig og spektakel. Nok er nok.

Det vil så være godt at udholde noget

selvpinerisk 

 Vi vil undslippe ilten for

at mærke sjæl kommer af sig selv. Den slags

som fridykkere 

Det bagefter,

den tæller ikke.

De snakker af alle grunde. Men de var der trods. 

Man vågner op med et stykke jord, der samler sig. 

i ét nu.