........Barske beretninger fra virkeligheden og poesi blev våben i kampen mod hate speech,
da bogmessen i Helsingfors lagde scene til det nordiske fokus på online trusler.
Tekst og foto: Mogens Blicher Bjerregård
Hvis du ikke slutter å blogge, skal jeg knuse trynet på foreldrene dine.” Friheden ved at vide, hvor nogen bor: ”Jeg ved, hvor du bor.”
Sådan lyder to af versene i det digt, Knud Steffen Nielsen har skrevet i anledningen af, at Norden har sat fokus på bekæmpelse af hate speech.
Digtet blev ur-oplæst på den særlige nordiske scene på bogmessen i Helsingfors i weekenden den 29. og 30. oktober 2016 som en slags keynote til en session leveret for Den Danske Ambassade i Helsingfors, Finlands formandskab af Nordisk Ministerråd og Nordisk Journalistcenter.
Sexuelle truslerI den kæmpestore bogbasar med konkurrence fra et mylder af små og store scener samlede interessen sig om at lytte til fortællinger om, hvad vi hver især kan gøre. Nyhedschefen for det færøske radio og tv, Kringvarp Føroya, Liljan Weihe fortalte historien om, hvordan hun på groveste vis med sexuelle trusler af værste klasse er blevet truet online, blot fordi hun passede sit arbejde og producerede undersøgende journalistik, og heldigvis holder hun sig ikke tilbage fra at fortsætte.
Trusler er ikke uskyldig kommunikationLiljan Weihe er en af de personer, der havde inspireret Knud Steffen Nielsen til sit digt. Om litteraturen kan gøre en forskel siger hun:
”Ja, litteratur kan være med til at gøre flere bevidste om, hvor alvorlig problemet er, at der ikke er tale om en uskyldig kommunikation, men at online trusler rammer hårdt”.
For Liljan Weihe har det også været personligt grænseoverskridende at skulle fortælle sin historie, som hun også gjorde på det nordiske event på World Press Freedom Day i maj 2016 ligeledes i Helsingfors, og altså nu på bogmessen:
”Jeg stiller op, fordi det er mit bidrag at være en stemme for de mange, der modtager hate speech”.
Peter Mickwitz, en af de aktuelle finlandssvenske poeter, kunne godt lide den måde, Knud Steffen Jensen i punktform havde opstillet sit digt: ”Det är et effektivt sätt at hantera detta på, och vi tränger motberättelser”.
Behov for mere kvalitetsjournalistik og pluralismeDen finske forsker Reeta Pöyhtäri, der både i UNESCO-regi og på universitetet i Tammerfors har arbejdet med temaet hate speech understregede behovet for kvalitetsjournalistik i pluralistiske medier til at dæmme op for den tendens, at stadig flere kun søger efter nyheder i fællesskaber, som de er enige med og ikke i tilstrækkelig grad bliver udfordret af mangfoldigheden.
Guidelines mod hate speechPaneldebatterne sluttede af med en præsentation af guidelines, som kan være velegnet til at dæmme op for hate speech og trusler. Der blev fra både paneldeltagere og tilhørere nikket til behovet for at sprede de budskaber, der ligger i de guidelines, der nu er lanceret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar