3 timer ·
Kære Rasmus Nikolajsen,
Jeg blev spurgt af Knud Steffen Nielsen, om jeg ville holde en tale for dig, i forbindelse med overrækkelsen af Leo Estvads legat, og jeg sagde tak, for det giver mig mulighed for at sige mindst 4 ting til dig: 1. Tak for dit forfatterskab, 2. Tak for dine systemer, 3 Tak for det, du repræsenterer, og 4. Tillykke.
...
Se mereJeg blev spurgt af Knud Steffen Nielsen, om jeg ville holde en tale for dig, i forbindelse med overrækkelsen af Leo Estvads legat, og jeg sagde tak, for det giver mig mulighed for at sige mindst 4 ting til dig: 1. Tak for dit forfatterskab, 2. Tak for dine systemer, 3 Tak for det, du repræsenterer, og 4. Tillykke.
...
En kort indledning, javist, men dog med 4 rare, koncise konstateringer – gedigne, stringente observationer; for fra nu af bliver det mindre konstant, mere flydende, mere vekslende, mere dejagtigt med e-j som i ej, eller en slåfejl fra en ung, påvirket mand der tjener penge på at vælge musik til dansesteder, som en disc jokey fx, som det stadig hedder, selvom disc for længst er blevet harddrive eller usb eller hd-stream og hvad ved jeg? Hvad ved jeg? Jeg ved at 6 + 10 = 16 og 16 er en fjerdedel af 64 som commodores brødkassespillemaskinecomputer
Men hvorfor siger jeg det? Hvorfor kommer Højholts Toyota til syne (med så og så mange lærker)? Det er fordi, du er lidt af en ræv, Rasmus. Du har lidt af den samme splint i øjet, lidt af den samme finurlige tilgang til ordene, som Højholt og nogle af de andre vilde tresserdigtere havde. Og det er godt.
Jeg skal ikke sige så meget. Det er der ingen grund til. Grunden til at vi er her i dag, er dine bøger, og de er fulde af de ord, jeg ikke skal sige. Jeg skal fx ikke sige; åh jeg hænger i – men overlader det helt til for-fatter-skabet, og dets ord - og dets ord i systemer - og ordene i systemernes beslægtede korpus; og det var en, og det var to osv - den tredje bog du skrev, og som fri-hed frihed og sex på rejsen, og som vi allerede har set, er 6 + 10 = 16, men som jeg ikke nævnte før, er 4 en fjerdedel af 16, og gåderne går hånd i hånd med ordene og kæresten, selv om de skifter plads som e-j der bliver til je som kun mangler et g for at fuldende sin plan, sit kup, sit coup de grâce, sit ophør i fire-farvetryk og indbundet og udgivet og anmeldt og læst – det er rækkefølgen, det er praksis nu til dags coup de grâce nu til dags; men det skal jo ikke handle om mig. Jeg står bare her og æbler og pærer rundt. Æbler + pærer = 10 fugle på taget, som man siger, og lad os dvæle et øje-blik der.
Hvis man skal sige noget fornuftigt til dig, og det vil man jo helst, så er ordet tillykke et godt sted at begynde. Tillykke er også 8 bogstaver og falder derved helt naturligt ind i alt hvad jeg hidtil har sagt. Tilmed er tillykke et ord, som er ren interjection – altså noget, der går direkte i aorta eller snurrer rundt på venerationernes holdeplads; vi kan godt lide dig; du skal have et eller andet – et legat fx – ja, du skal have dette legat; det hedder Leo Estvads Legat og er á 25.000 kr. MEN, ikke nok med det, jeg er kun næste færdig med at sige noget – Meeen; selv om det her lød meget afsluttende, sige jeg lige; næ!, næ-næ, jeg vil også lige nævne, at du har skrevet flere bøger; fra Digte om lidt, din debut fra 2000 og frem til den seneste; Den ulykkelige boghandler fra 2012 er der i alt gået syv bøger og fjorten år! Du har skrevet en lille bunke ja, og de skal læses, hvis man vil bare en lille smule ind i gåderne, som trives så godt her og omkring os; hvor skal vi hen og hvem skal med og kan der være flere på bagsædet og andre af livets store spørgsmål, men forklædt, kamufleret og på listefødder; et digt er ikke en måde at sige farvel på. En check på 25.000 er en meganice måde at sige go’ dag på. Jeg ønsker dig hermed i prioriteret rækkefølge tillykke med og gode ønsker for; Leo Estvads legat, flere gode bøger fra din hånd, flere kys fra kæresten og god jul og godt nytår og hils havet og ha’ det rart i morgen også!
TILLYKKE!
Men hvorfor siger jeg det? Hvorfor kommer Højholts Toyota til syne (med så og så mange lærker)? Det er fordi, du er lidt af en ræv, Rasmus. Du har lidt af den samme splint i øjet, lidt af den samme finurlige tilgang til ordene, som Højholt og nogle af de andre vilde tresserdigtere havde. Og det er godt.
Jeg skal ikke sige så meget. Det er der ingen grund til. Grunden til at vi er her i dag, er dine bøger, og de er fulde af de ord, jeg ikke skal sige. Jeg skal fx ikke sige; åh jeg hænger i – men overlader det helt til for-fatter-skabet, og dets ord - og dets ord i systemer - og ordene i systemernes beslægtede korpus; og det var en, og det var to osv - den tredje bog du skrev, og som fri-hed frihed og sex på rejsen, og som vi allerede har set, er 6 + 10 = 16, men som jeg ikke nævnte før, er 4 en fjerdedel af 16, og gåderne går hånd i hånd med ordene og kæresten, selv om de skifter plads som e-j der bliver til je som kun mangler et g for at fuldende sin plan, sit kup, sit coup de grâce, sit ophør i fire-farvetryk og indbundet og udgivet og anmeldt og læst – det er rækkefølgen, det er praksis nu til dags coup de grâce nu til dags; men det skal jo ikke handle om mig. Jeg står bare her og æbler og pærer rundt. Æbler + pærer = 10 fugle på taget, som man siger, og lad os dvæle et øje-blik der.
Hvis man skal sige noget fornuftigt til dig, og det vil man jo helst, så er ordet tillykke et godt sted at begynde. Tillykke er også 8 bogstaver og falder derved helt naturligt ind i alt hvad jeg hidtil har sagt. Tilmed er tillykke et ord, som er ren interjection – altså noget, der går direkte i aorta eller snurrer rundt på venerationernes holdeplads; vi kan godt lide dig; du skal have et eller andet – et legat fx – ja, du skal have dette legat; det hedder Leo Estvads Legat og er á 25.000 kr. MEN, ikke nok med det, jeg er kun næste færdig med at sige noget – Meeen; selv om det her lød meget afsluttende, sige jeg lige; næ!, næ-næ, jeg vil også lige nævne, at du har skrevet flere bøger; fra Digte om lidt, din debut fra 2000 og frem til den seneste; Den ulykkelige boghandler fra 2012 er der i alt gået syv bøger og fjorten år! Du har skrevet en lille bunke ja, og de skal læses, hvis man vil bare en lille smule ind i gåderne, som trives så godt her og omkring os; hvor skal vi hen og hvem skal med og kan der være flere på bagsædet og andre af livets store spørgsmål, men forklædt, kamufleret og på listefødder; et digt er ikke en måde at sige farvel på. En check på 25.000 er en meganice måde at sige go’ dag på. Jeg ønsker dig hermed i prioriteret rækkefølge tillykke med og gode ønsker for; Leo Estvads legat, flere gode bøger fra din hånd, flere kys fra kæresten og god jul og godt nytår og hils havet og ha’ det rart i morgen også!
TILLYKKE!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar