FRODE STEINICKE
Hva ska det der forestille ?
Frode Steinicke i galleri Bjorn&Gundorph.
15.7 -7.8.
(katalogtekst Knud
Steffen Nielsen)
0. I skriftet her vil
jeg læne mig en anelse op af den svenske
forfatter Torgny Lindgrens bog om kunstneren Klingsor
1.”Sikke en
sjov nissemand nede i højre hjørne.” ”Eller er det et pennalhus?” Sådan lyder
det ofte på Facebook, hvis man har smækket et eller andet maleri op
Mig: ”Ja,
det er nok en nissemand eller 17 duracellbatterier i snestorm. Hva ved jeg. Men
du ved det.”
2. Udstillingen
hedder FORMELLE STADIER. Forvent altså ikke her, at der bliver spurgt til: Er
det alligevel ikke en blå Puch Maxi-knallert dér i højre hjørne eller er det
færdselsuheldet ude i Blovstrødkrydset?
For vi
konfronteres med genstandsløs kunst. Ja, en realisering af en indre
billedforestilling og ide. Bemalede skulpturer. Farver.
3: Farverne
ifølge Klingsor:
”Farvernes
mysterier åbenbarer sig et efter et. Vidste du at man før i tiden helbredte blodsygdomme
og utroskab i ægteskabet og synsbesvær, ja selv blindhed med ultramarin.”
(Klingsor ifl Torgny Lindgren).
4: Og
videre…”Ved Corpus Mortuum, græd han åbent”.
5: Klingsor Igen:
Han landede det i det mindste uanselige
objekt: et skåret
glas, han finder på en træstub i skoven.
. . … han
satte sig med blyanten for at lave en tegning af glasset. Han flyttede sin
opmærksomhed fra farvens besynderlighed til
formens…..
Vi der
højagter og beundrer hans liv og værk føler en dyb forbundethed med Caput mortuum, den dunkleste og mest
ubestemmelige af alle farver, dette bruntonede og skidengrå ælte. Det var
alkymisterne, der skabte betegnelsen som jo ærlig talt betyder hovedløs, fordi den var det almindeligste
restprodukt, når man forgæves havde forsøgt at lave guld af jernoxyd. Farven
bestod altså af det tiloversblevne og værdiløse, det der manglende hoved.
6: KSN:
Jeg kunne
tilføje for min egen part fra den modsatte side af farvespektret ord om den for
mig næsten hellige farve ultramarin.
(Se fx
Giottos og Fra Angelicos malerier.)
I rummet her
har vi altså det genstandsløse. OG VI
HAR FARVER.
7: TITLEN Formelle Stadier, ganske kort:
Frode skriver et
sted, at hjernen er den centrale sans i spillet.
Jeg er nok ikke helt
enig, men dog et stykke af vejen. Kunst opleves vel ikke kun med hjernen.
Men at abstraktion
og konkretion er tæt forbundne, kan jeg (ksn) tilslutte mig..: Det almindelige
maleris 2-dimensionalitet, altså illusionen om noget rumligt i det flade maleri
er vel også på sin vis en abstraktion.
8: Og når der
nu smides rundt med begreberne abstrakt og konkret, så kommer jeg i tanke om et
eksempel fra forleden omkring det Optiske, den snydepels :
jeg
placerede en bog blot 15 m fra min ven. Og hvor meget fyldte det så OPTISK ? Og
nu er øjet hovedaktør: 8 millimeter,
såmænd.
To udslag af
den samme konkrete almindelige bog.
Vi taler altså om forskellige
fremtrædelsesformer, abstrakt og konkret forbundne. Optisk anskueliggøres det
fx som skibet, den lille prik, jeg ser ude på fjorden. Prikken er i realiteten
42 m lang. Så det optiske har forladt den ene konkrete virkelighed for den
anden. Skibet som myre. Eksemplerne i den boldgade er mange. Kan man fx ikke
også forestille sig et ironisk stykke kunst, hvor jo selve værket er dobbelt i
sin virkning og altså viser en anden form for konkret/abstraktion, men begge
tilhørende virkeligheden.
Det er en spænding
som udveksling og forbindelser mellem det konkrete og abstrakte, mellem figur
og grund, som FS siger et sted. KSN
