torsdag den 4. februar 2010
Billedroman af Knud Steffen Nielsen-tilegnet min nordiske søster i Fjälbacka
(billederne er ikke med i denne udgave)
BILLEDROMAN:
Roman. kap 1: Det var ikke en udhulet abe. Lydene kom fra tagrenden. Jeg valgte at gå til købmanden efter tips og en pose kartofler.
kap 2. Sagen foreløbig henlagt.
3.kap. Den måde de behandler dyrene på er dog det værste. Et roulettespil. Og man smed jetonerne fortsat ind som i krampe. Det burde ikke være vejen at gå, men der var valgt.
4.kap, hvori vi beskriver hans ansigt som en slags riverdance; for fra overlæben og op til hårgrænsen stod alt stille, mens resten af ham på samme tid var et virvar af stempel-bevægelser når han talte. Han talte meget.
Mht til øl drak han af glas.
At drikke direkte af flasken umuliggjordes af overlæbens og underlæbens forskellighed (tempodiskrepans og derved fastholdelsesmulighed).
5.kap. Fodlæge, Dalby.
6.kap. Uofficiel opponent ved disputats (om litteratur). Undredes over præses’ valg af helte. Bagefter besøgte jeg Kaj Erik og Lilly, nu kørslen var betalt.
7.kap Sagen genåbnet efter fund på gerningsstedet. Det kan ikke være Erik, viser det sig.
Bilag 13a: ølflaske.
8. kap. ”Hvor er hun henne? Ja nu. ” Det ved jeg ikke. Jeg kogte. Jeg kunne høre de havde drukket, især Lily. ”Det mindste jeg kan forlange er vel, at I får ryddet op, inden Leif og de andre kommer. ” Jeg tog blodbuddingen frem fra køleskabet. Ingen af mine trusler havde haft virkning. -Om et kvarter står I her klargjorte med alt. Det bliver parforcejagt, som vor mor lavede dem. –Var et sekund i tvivl om de ville forlade stedet. Eller om den stod på alm brugtvognsvold og hele udtrækket. Jeg hentede for en sikkerheds skyld flækøksen, jeg som vinterbader bruger til at slå hul i isen med.
3.kap. Den måde de behandler dyrene på er dog det værste. Et roulettespil. Og man smed jetonerne fortsat ind som i krampe. Det burde ikke være vejen at gå, men der var valgt.
4.kap, hvori vi beskriver hans ansigt som en slags riverdance; for fra overlæben og op til hårgrænsen stod alt stille, mens resten af ham på samme tid var et virvar af stempel-bevægelser når han talte. Han talte meget.
Mht til øl drak han af glas.
At drikke direkte af flasken umuliggjordes af overlæbens og underlæbens forskellighed (tempodiskrepans og derved fastholdelsesmulighed).
5.kap. Fodlæge, Dalby.
6.kap. Uofficiel opponent ved disputats (om litteratur). Undredes over præses’ valg af helte. Bagefter besøgte jeg Kaj Erik og Lilly, nu kørslen var betalt.
7.kap Sagen genåbnet efter fund på gerningsstedet. Det kan ikke være Erik, viser det sig.
Bilag 13a: ølflaske.
8. kap. ”Hvor er hun henne? Ja nu. ” Det ved jeg ikke. Jeg kogte. Jeg kunne høre de havde drukket, især Lily. ”Det mindste jeg kan forlange er vel, at I får ryddet op, inden Leif og de andre kommer. ” Jeg tog blodbuddingen frem fra køleskabet. Ingen af mine trusler havde haft virkning. -Om et kvarter står I her klargjorte med alt. Det bliver parforcejagt, som vor mor lavede dem. –Var et sekund i tvivl om de ville forlade stedet. Eller om den stod på alm brugtvognsvold og hele udtrækket. Jeg hentede for en sikkerheds skyld flækøksen, jeg som vinterbader bruger til at slå hul i isen med.
Skrevet af Stefan K kl. torsdag, februar 04, 2010 
Etiketter: Billedroman, Knud Steffen Nielsen
(i løbet af den næste måned kommer der i øvrigt på det digitale Tidsskrift Morgenrøde et essay af Ejler Nyhavn og undertegnede om det ironiske, hvor pseudonymer naturligt også berøres.)